Det er vist ikke nogen nyhed, at jeg er glad for vanilje.
Men jeg er også ret begejstret for de små sorte dåser, vaniljen kommer i.
Urtekram har – efter min mening – skudt den æstetiske papegøje ved at skifte deres plastikkrydderidippedutter ud med de sorte minidåser.
For ud over at pynte på krydderihylden, kan de gemmes og bruges til fx små handy snackdutter til livet på farten.
Og for så lige at vende tilbage til vaniljen, så undlad at vaske dåsen op, når den er tom. Kom nødder og måske lidt tørret frugt i og tag det med.
Lad det gerne være i dåsen et par timer, inden du spiser det. Den lille sjat vanilje, der sidder tilbage på dåsens kanter afgiver en herlig aromatisk smag til nødder og frugter.
______
Hold da ferie. Jeg kom lige til at læse ovenstående igennem. Det lyder jo som et af de der husmorlige råd, jeg engang sad og læste i min mormors Søndags BT .
Shit.
Men det er jo også søndag.