Hov. Så gik der en uge.

Men jeg har haft så travlt.

Altså med at holde ferie.

En uge med høj sol og lune sommeraftener levner ikke mange ledige stunder til at blogge. Eller det gjorde det i hvert fald ikke i denne omgang.

Til gengæld nød jeg synet af Frk. Frygtløs:

Og smukke solnedgange:

Og så lavede jeg et hav af salater + humus i lange baner:

Sommerhusvarianten laves med den sløveste stavblender i verden og bliver selvsagt pænt grov i det.

Den laves på slump. Men ingredienslisten er her:

Kikærter
Tahin
Koldpresset jomfruolivenolie
Spidskommen
Frisk persille
Hvidløg
Skal og saft af økocitron
Salt
Peber
Vand

Kikærterne skal i blød og koges som anvist på pakken. Du kan vist også finde en ok øko-variant på dåse i nogle supermarkeder (fx Brugsen), hvis du synes det der med i-blød-og-koge-koge er for meget arbejde.

Når kikærterne er færdigkogt og kølet lidt ned, skal de blendes med alle de andre ingredienser og smages til. Vær endelig ikke karrig med krydderierne. En ordentlig sjat spidskommen er ikke dårligt.

Vandet bruger du til at justere konsistensen med.

God appetit!

Skriv et svar