Imens jeg har været 9 dage på farten:
Først 3 dage afsted på überspændende kursus i fertilitet i London:
Så 3 dage i sommerhus med fejring af min kære mors 60 års fødselsdag (wow! Jeg kan huske hendes 30 års fødselsdag… er det mig eller hende der bliver gammel? Nok os begge).
Og så 3 dage i ro, mag og retreatstemning ved Vesterhavet med plads til fordybelse og arbejde på nye projekter:
Har jeg tadaaaaa: fået nye digitale klæder her på www.nannastigel.dk
Jeg er utroligt tilfreds med pasformen, farven – ja, det hele.
Så velkommen til en opdateret og re-shinet hjemmeside. Det er super skønne, usædvanlig dygtige og pt. højgravide Maiken Ingvordsen, der har lavet den. TUSIND TAK, smukke Maiken fordi du (alligevel) nåede at kreere mit hjertebarn, inden du selv nedkommer om lidt.
Ikke alt er 100% på plads endnu. Men ansvaret hviler mest af alt på mig, så hvis du undrer dig over halvfærdige sider, manglende tekster mv., så er det blot work-in-progress, der gerne skulle være så godt som på plads inden den 1. juli, hvor jeg officielt smutter ud i det danske sommerland.
Jeg har kun enkelte dage med klienter i juli måned – og er fuldt tilbage i august. Kontakt evt. sekretær Susan på Center for Ernæring og Terapi for tider på 38 33 10 99.