Når man nu bor i et land, hvor man lovligt kan give dyr forebyggende antibiotika, og hvor der ikke skal siges meget mere end x-betændelse (sæt selv hals-, blære-, mellemøre- etc. foran) førend man står med en recept i hånden, er det overraskende rart at læse følgende i den yngste datters nye vuggestue:
Nu kan det måske være lidt svært at se, hvad der faktisk står, så jeg citerer lige:
I de fleste tilfælde behøver dit barn ikke at få penicillin for en mellemørebetændelse. Du kan hjælpe dit barn ved at bruge næsespray, hæve hovedgærdet og give smertestillende medicin. Hvis barnet trods din egen behandling bliver ved med at have øresmerter, skal du ringe til lægen med det samme.
Ja, det varmede i hvert fald mit (øko)moderhjerte.
Altså jeg er jo dødsens taknemmelig for, at penicillin findes. For ind imellem er det absolut uundværligt. Men jeg er ikke stor fan af, at man får det kastet i nakken, bare der er skyggen af en bakterieinfektion. For penicillinen dræber også den gode bakterieflora.
I øvrigt; hvis mellemørebetændelsen er et tilbagevendende fænomen, er det heller ikke en dårlig idé at kigge på barnets kost.
Ørelæge Per Bennicke har arbejdet med udelukkelse af mælk til ørebørn og har i egen praksis fundet, at ”godt 50% af ’vore’ børn, behandlet med simpel diæt-omlægning, nemlig minus mælkeprodukter, undgik operation (dræn i ørerne).” (citatet er fra bogen Sund Skepsis og Sund Fornuft af Lasse Skovgaard).
Men der kan også være andre ting på spil end bare mælk…
Der er skrevet en hel bog om det. Den hedder “Hjælp dit ørebarn” og er skrevet af ernæringsterapeut Marianne Fjordgaard og føromtalte læge:
Og ellers kan jeg anbefale, at konsultere en ernæringsterapeut. Naturligvis.
Lige et spørgsmål til mælkeforskrækkelsen… Hvis man overvejer at undgå mælk i sit barns kost, hvad er så alternativet? Min lille gut er 1/2 år og godt igang med grød og mos – og ammenedtrapning. Men alle steder står der jo at grød og mos skal laves med enten sødmælk eller modermælkserstatning (det duer ikke for mig at malke ud). Yderligere har jeg fået at vide at mælkebehovet stadig er stort i hvert fald det første år. Jeg tænker bare umiddelbart at ris, soja, havremælk osv. ikke nødvendigvis er egnet til babyer. Men hvad siger du? Og tak for en inspirerende blog 🙂
Kære Anonyme,
Tusind tak ☺ Og tak for dit spørgsmål, som kræver et lidt længere svar.
For man skal fare med lempe i dagens Danmark, hvis man drister sig til at udfordre de gængse mælkeanbefalinger, så her er det diplomatiske svar 🙂
Hvis det ikke fungerer for dig at malke ud, kan du overveje at amme lidt mere og længere, som supplement til grød og mos. Det er én idé. Det gør jeg selv, med godkendelse fra Sundhedsplejersken.
Men hvis du gerne vil trappe ud af amningen, skal du selvfølgelig kigge dig om efter et mælkealternativ. Det kunne være modermælkserstatning. Det ville jeg personligt foretrække fremfor sødmælk.
Hvis der er tendens til reaktioner på mælk i jeres familie eller du gerne vil skåne dit barns tarm lidt endnu, kan du bruge de højhydrolyserede fra Apoteket (Nutramigen, Profylacm, Athéra o.lign.).
Du kan også finde økologiske gedemælkserstatninger på udenlandske hjemmesider. Det er lovligt at bestille hjem til eget forbrug. Du finder det fx her: http://biologisch24.com/
Hvis der ikke er tendens til reaktioner på mælk, kan du overveje en af de økologiske mælkeerstatninger fra helsekosten (fx Biobimlac).
Og du har helt ret ½ liter sojadrik eller risdrik er ikke hensigtsmæssige erstatninger til ½ liter komælk. Men spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt at få ½ af den samme type væske hver dag, året rundt (med mindre det er ammemælk ;).
Derfor kunne et andet forslag være, at du varierer lidt mellem erstatning, amning og forskellige plantedrikke (mandel-, sesam-, ris- og havredrik) Vent med soja og hasselnøddemælk, gerne til 1 år. Sørger for energitæt mad. Og så evt. supplerer med et tilskud af calcium og magnesium, samt omega-3-fedtsyrer.
Og at du – når du vælger mælkeprodukter – starter med de syrnede fx Acido, A38, yoghurt etc.
Hvis/når din baby begynder at få komælk og komælksprodukter, så læg mærke til eventuelle reaktioner. Snot og slim er de gængse (og de kommer ikke nødvendigvis samme dag), men mavepine, eksem og andet er også en mulighed. Og igen nogle tåler komælk helt fint.
I øvrigt læste jeg resultaterne fra en yderst interessant forskningsforsøg, hvor man gav biodynamisk råmælk til mælkeallergikere (den klassiske IgE-medierede) – og det tolererede de fint. Det er jo dybt interessant. Al dansk mælk er dog pasteuriseret, så med mindre man kender en biodynamisk bondemand, bliver det nok lidt svært at skaffe. Og der er selvfølgelig også et bakterieproblem, man liiige skal tage højde for.
God vind med baby og mos og mælk!
Kærligst Nanna
Kh Nanna