Jeg har jo været i lucuma-land den seneste tid. Og guldpulverfesten fortsætter.
Forleden satte vi gang i hjem-ismejeriet igen:
Mens manden spillede guitar i et studie, og yngsteungen sov én af sine halvetimes lure, udviklede ældsteungen og jeg en ny is til samlingen.
Det var lige før den smagsmæssigt slog den Cornetto-vaffel, jeg fik dér hvor kragerne vender (men de stadig har is af bedste multinationale skuffe).
Så der blev ikke spildt en dråbe undervejs i processen:
En god blender er guld værd her. Derudover skal du bruge:
I ord er det:
100 g cashewnødder
3 dl vand
4 dadler
1 tsk vaniljepulver
2 æbler
1 toppet spsk lucumapulver
1 stor spsk rå kakao (eller anden kakao af god kvalitet)
Kom nødder, vand, dadler og vaniljepulver i blenderen og blend til du har en cremet nøddemælk.
Kom resten af ingredienserne i. Og blend til ensartet masse.
Jeg ved godt, der er tre æbler på billedet og kun står to æbler i opskriften. Jeg brugte kun to, men jeg er sikker på at tre også fungerer fint.
Kom i isforme. Frys. Spis.