Smertefulde menstruationer og fertilitetsproblemer hører til nogle af de problemer, kvinder med endometriose døjer med. I dette (lidt lange) blogindlæg kan du læse mere om tilstanden: hvad dækker diagnosen over? Hvad er årsagen til endometriose? Og hvad kan du selv gøre?
Dette blogindlæg er en lidt længere sag. Hvis du ikke orker alle detaljerne kan du fint scrolle ned til “Hvad kan jeg selv gøre her og nu” for at få konkrete fif til netop det.
Hvad er endometriose?
Endometriose er en hyppig gynækologisk lidelse blandt kvinder i den vestlige verden. Det er en ubalance, hvor den særlige type slimhinde, der normalt kun sidder på indersiden af livmoderen, vokser uden for livmoderen og sætter sig andre steder i kroppen, fx på æggestokke, æggeledere, tarmene, blæren, skeden mv.
Da al livmoderslimhinde er underlagt kvindens hormonelle cyklus, vil det under menstruationen ikke alene bløde fra slimhinden i livmoderen. Også de dele af livmoderslimhinden, der har sat sig udenfor, vil bløde. Det er ofte en vældig smertefuld tilstand, som også har indflydelse på fertiliteten.
Man mener, at et sted mellem 5-10 % af alle kvinder lider af endometriose. Samtidig er der en del, der tyder på, at der er mange, der har det uden at vide det. Forskningen peger på, at 20-50 % af kvinder med fertilitetsproblemer lider af endometriose, og kvinder med endometriose har da også typisk sværere ved at blive gravide.
Hvad er symptomerne?
Symptomerne varierer fra kvinde til kvinde og er afhængige af graden af endometriose. Typisk oplever kvinden smerter i underlivet, især ved menstruation, ægløsning eller sex. Kraftige eller uregelmæssige menstruationer, træthed eller fertilitetsproblemer er også symptomer. Der kan også være luftdannelser i tarmene, smerter fra fordøjelsen samt diarré eller forstoppelse. Men en del kvinder oplever ikke symptomer.
Hvad er årsagen til endometriose?
Årsagen til sygdommen kendes ikke med sikkerhed. Der er flere teorier. Helt sikkert er det, at man kan være mere eller mindre genetisk disponeret for det. Men det udelukker ikke, at du kan gøre noget aktivt for at bedre tilstanden.
Det ser ud til, at en forstyrrelse i immunsystemet også spiller ind. Ligesom høje østrogenniveauer formentlig er en medvirkende faktor. Endelig ser kost, motion, stress samt leverens og tarmens funktion ud til at påvirke.
Konventionel behandling
Medicinsk behandling af endometriose foregår typisk med p-piller, der naturligvis ikke er løsningen, hvis du vil være gravid. Der er også adskillige bivirkninger ved P-piller, der bør overvejes fx forhøjet risiko for depression, brystcancer og blodpropper.
Man kan også vælge at operere endometriosevævet væk, men der er desværre stor risiko for, at der dannes nyt endometriosevæv. Ligesom arvæv fra operationen kan være problematisk i forhold til at blive gravid.
Mange tilbydes smertelindrende medicin, men også her er der tale om symptomlindrende behandling, og selvom det kan være nok så nødvendigt (!), gør det ikke noget ved årsagen til problemet. Smertestillende medicin bidrager desværre også med uheldige bivirkninger.
Typisk sættes fertilitetsbehandling hurtigere i gang hos kvinder med endometriose, da man ved, at diagnosen ofte er forbundet med fertilitetsproblemer. Behandlingen er imidlertid et tveægget svær, da noget af den medicin, man bruger til at stimulere æggestokkene med, også stimulerer endometriosevævet. Nogle kvinder mærker derfor forværringer under behandlingen. Derfor sætter man typisk kroppen i kunstig overgangsalder for at sænke kroppens egen østrogenproduktion.
Min tilgang til endometriose
Jeg har en lidt anden tilgang til endometriose i min klinik. Det står ikke nødvendigvis i opposition til ‘konventionel behandling’, vil jeg gerne understrege. Jeg kunne aldrig drømme om at fraråde lægelig behandling (det må jeg heller ikke). Jeg kan bare ofte konstatere, at den bliver overflødig.
I mine 1:1 forløb forsøger jeg at identificere de underliggende ubalancer, der enten forårsager eller forværrer sygdommen.
Det kan fx være ubalancer i fordøjelsen, uopdagede fødevarereaktioner, afgiftning, stress, forhøjet insulin, overvægt, næringsmangler samt belastninger fra giftige og hormonforstyrrende stoffer.
Det er individuelt hvor vi tager fat – og i hvilken rækkefølge, men jeg vil næsten altid anbefale, at vi arbejder med:
MADEN:
- Antiinflammatorisk kost (fordi signalstoffer fra maden kommunikerer med dit immunsystem)
- Økologisk mad (for at reducere mængden af hormonforstyrrende stoffer fra pesticider)
- Kostsammensætning, der sikrer et stabilt blodsukker og sænker insulinniveauet, da højt insulin forværrer inflammation
- Elimination af fødevarer der øger den inflammatoriske tilstand
- Mad der støtter kroppens egen udskillelse af brugte kønshormoner. Fordi endometriose er østrogenfølsom er det væsentligt at afgiftningen af ‘brugte’ kønshormoner er velfungerende.
KOSTTILSKUD:
- Ekstra antioxidanter som fx A-vitamin, zink, Selen, E-vitamin og C-vitamin. Studier viser, at kvinder med endometriose typisk har lavere niveauer af antioxidanter, og at tilstanden forbedres efter en periode med en kost, der er rig på antioxidanter. Kosten er altså primært kilde til antioxidanter, men tilskud af enkelte eller flere antioxidanter dér hvor der er mangel, kan være en fordel.
- D-vitamin bl.a. til immunforsvaret
- Urter til regulering af kønshormoner (fx Vitex Agnus Castus)
- Tilskud der støtter kroppens naturlige afgiftning (fx B-vitaminer, DIM, Cal-D-Glucarate eller Marietidsel)
AFGIFTNING & FORDØJELSE:
- Afgiftning, og et tjek for, hvordan afgiftningen af ’brugte kønshormoner’ forløber. I min klinik bruger jeg DUTCH-testen til at analysere niveauer af østrogen, afgiftningen af samme samt øvrige hormonniveauer (læs mere her).
- Normalisering af fordøjelsen og eventuelt ‘reparation’ af tarmen. Visse typer af bakterier i tarmen danner fx enzymer, der kan bidrage til øgede østrogenniveauer.
ANDET:
- Vægttab hvis overvægt. Overvægt fører til tilstande, der tricker endometriose. Hvis du er overvægtig, kan vægttab være en vej til færre gener.
- Støtte til at reducere stress og en undersøgelse af den følelsesmæssige side af problemerne.
Det er ikke altid at endometriosen forsvinder helt, men ofte er det muligt at reducere symptomerne betragtelig.
Du kan læse mere om mine 1:1 forløb her og her hvis du gerne vil være gravid.
Hvad kan jeg selv gøre her og nu?
Som antydet ovenfor skal endometriose ofte angribes fra flere vinkler, men du kan fint starte selv derhjemme. Her får du fem fif til at komme godt i gang:
- Vælg altid økologisk mad så du undgår giftige og hormonforstyrrende stoffer fra sprøjtemidler
- Skru massivt op for mængden af grøntsager. Halvdelen af din tallerken til alle måltider skal gerne bestå af variationer af grøntsager. Ofte er det en god idé at skrue godt op for kål i alle afskygninger, da kål indeholder stoffer, der støtter kroppens naturlige afgiftning af brugte kønshormoner.
- Undgå sukker, alkohol, kaffe samt raffinerede og forarbejdede fødevarer (især transfedt og alt, der har været i en frituregryde).
- Begræns indtaget af kød fra firbenede dyr – suppler i stedet med vegetabilske proteinkilder samt fisk, æg og fjerkræ af en god kvalitet.
- Udelad alle glutenholdige korn samt mælk i minimum 6 uger – og gerne i 6 måneder. Jeg anbefaler, at du får kvalificeret hjælp til at finde lødige erstatninger fx hos en ernæringsterapeut.
Du er altid velkommen til at kontakte mig med henblik på et individuelt forløb. Du kan læse mere om priser mv. her. For dig der gerne vil være gravid, kan du læse mere her.
