Når jeg bliver lidt for sur i kanten, og min stemme bliver lige skinger nok, er der kun én ting, der hjælper.
Det her:
Ok. Det er måske lidt svært at se, hvad det forestiller. Men det er indgangen til én af mine absolut favoritoaser i København:
Jeg har frekventeret stedet (meget) jævnligt gennem de sidste 6 år. Og det er stadig med den allerstørste nydelse, jeg svinger cyklen ind gennem porten.
Det skete gerne 5-6 gange om ugen, før jeg fik børn. Nu bliver det til 1 gang. Måske 2. Men kun hvis jeg er yderst heldig.
Sådan er det. Desværre. Til gengæld nyder jeg det dobbelt.
Som fx i dag hvor jeg efter 5 dage alene på forældrepinden, blev ordineret yoga af kæresten. En god investering. Meget god. Og klog. For i løbet af halvanden time havde jeg fuldkommen glemt, at det havde været en tænderudtrækkende omgang med de to små damer.