Jeg elsker grønkål.
Nogen vil måske synes, det er den særeste last.
Men jeg kan virkelig godt lide det.
Især når det er friskt og helst hakket/snittet/skåret i småstykker.
Det her er en af mine favoritter, når det kommer til grønkål og salater:
Det er en blanding af:
Store mængder grønkål som er snittet helt fint (det sker ofte på foodprocessoren, fordi jeg er doven. Det bedste er helt klart at gøre det i hånden)
Hasselnødder som har fået lidt varme på panden
Æbler i tern
Lidt dadler hakket i små stykker
Og så en stærk dressing af olivenolie, balsamicoeddike, en hel del dijonsennep, salt, peber, frisk hvidløg og honning.
Bland gerne salaten en halv times tid inden servering, så den lige kan marinere lidt.
Bonusinfo: Grønkål er kongen af kål. Faktisk den mest vitaminrige af slagsen. Blandt andet er det en fremragende kilde til det vigtige K-vitamin.
I øvrigt: Jeg havde ikke lige spottet ovenstående salat til at være en børnehitter. Snarere tværtimod. Men nogen gange skal man tilsyneladende ikke skue hunden på hårene. Både ældste- og yngste(?)barnet spiste salaten med stor vellyst forleden.
Men ok. De er nok også lidt miljøskadede…