Måske har du læst mit blogindlæg fra i forgårs om søvn?

Måske kunne du også svare ‘ja’ til, at du har vanskeligheder ved at falde i søvn eller vågner flere gange om natten?

Her er fem fif til, hvordan du kan få en bedre søvnhygiejne:

  1. Sov i et helt mørkt rum (brug gerne mørkelægningsgardiner) og luft ud inden sengetid eller sov med åbne vinduer.
  2. Gå i seng mellem 21 og 23.
  3. Undlad at tænde lys, hvis du vågner om natten. Lys blokerer nemlig for produktionen af søvnhormonet melatonin (hvis du ikke kan se noget i mørket, kan det være fordi, du mangler A-vitamin, men det er en helt anden blog-historie).
  4. Lad være med at sove med mobiltelefonen ved din side (køb et almindeligt batteridrevet vækkeur, hvis du har brug for den slags) og sluk gerne det trådløse internet.
  5. Undlad at drikke kaffe eller andre koffeinholdige drikke efter klokken 16/17-stykker eller smid eventuelt alt koffeinholdigt på porten i en periode for at se om det hjælper på dine søvnproblemer.

 

… Og driller søvnen stadig, kan det være tid til at overveje stressniveauet, men også hvad du spiser.

Du kan nemlig spise dig til både god og dårlig søvn. Vidste du det?

Hvad er dine bedste fif til en god søvn? Del gerne.

Og sov sødt!

 

2 Responses to Fem fif til en bedre søvn

  1. Kristoffer Schou siger:

    Fif – Afslappet vejrtrækning.

    Nogle gange kan jeg gå en hel dag uden at lægge mærke til min vejrtrækning. Så inden jeg går i seng benytter jeg lige 2-5 minutter på at lukke øjnene og trække vejret ordentligt – dybe og langsomme vejrtrækninger, hvor jeg fylder mave og lunge helt op med luft og blæser afslappet og uforceret ud igen.
    Hele min krop bliver varm og falder til ro, og jeg føler mig klar og glæder mig til en god nattesøvn 🙂

    Sweet dreams!

  2. Sara Jensen siger:

    Jeg har i mange år lidt af en søvnforstyrrelse. Har ligget en hel nat med elektroder på på en søvnklinik.

    ! Vent med at gå i seng til du er rigtig træt og stå op hvis du ikke kan sove

    2 Bobby Zachariaes cd “SovGodt” har reddet mig.

Skriv et svar