Måske så du den pænt usmagelige spiseseddel fra Ekstra Bladet i sidste uge. Om en navngivet dreng, der kun blev 11 dage gammel, fordi hans mors medicin angiveligt tog livet af ham.

Jeg har egentlig ikke lyst til at referere historien yderligere, fordi jeg synes, den var temmelig uanstændig. Der var oven i købet et billede af drengen.

Men bag historien gemmer sig en næsten grimmere virkelighed.

Den synes jeg, du skal læse om her.

Kort fortalt handler det om, at det er medicinalindustrien, der ejer den hjemmeside, de praktiserende læger bruger, når de søger information om bivirkninger.

Medicin.dk hedder den.

Og ovennævnte historie handler netop om, at selvsamme hjemmeside var usædvanligt dårligt opdateret, hvad angår fosterskader hos gravide, der tog antidepressive midler.

Skriv et svar