Egentlig kan jeg rigtig godt lide julen. Og jeg forsager hverken en god sild eller ris a la mande.
Jeg er nok bare typen, der først indser julens komme omkring 3.-4. søndag i advent.
Og så synes jeg i grunden alle andre er så venlige at affodre mig med alskens juleherligheder, at jeg aldrig rigtig selv kommer dertil, hvor jeg bare må lave konfekt, bage brunkager eller købe et glas marinerede sild.
Jeg ville egentlig gerne være lidt mere oppe på julebeatet med kalendergaver til jer, kære læsere, forslag til spændende julemad og opskrifter på alskens godter.
Men altså… Jeg har hørt, at man skal gøre det, man er god til.
I julen er jeg rigtig god til at nyde den julemad andre laver – og selv koncentrere mig om at lave det, man kunne kalde julemads-damage-control, dvs. tømmermændsmad til dagen efter en fed og våd julefrokost eller salater der leverer det sprøde, friske indslag til juleanden eller slå-mave-middag juledagene derpå.
Så kig herind i løbet af, når du har fået lige så nissehatten passer, når du er tæt på kødsved eller vil forbygge julebumser.
… Og så kan det da også godt være, der kommer en alterna julekage på menuen.
Så det skal nok blive jul herinde. På en eller anden vis i hvert fald.