Som du jo kan læse herovre til højre under mit billede, er jeg ernæringsterapeut.

Men hvad pokker er det for en fisk, tænker du måske?

I så fald er du ikke den første.

Og når folk spørger mig, hvad ernæringsterapi er for en størrelse, plejer jeg at svare noget i stil med:

”Det er en holistisk kostvejledning, hvor vi arbejder på at genoprette kroppens ubalancer, primært gennem kost, vitaminer, mineraler, urter og livsstil. Som ernæringsterapeut ønsker vi at arbejde med årsagsbehandling fremfor symptomlindring, så vidt det er muligt”

Det er den helt korte version. Jeg har også en noget længere og mere langhåret forklaring til dem, der vil vide mere.

Den vil jeg spare dig for her og blot nævne, at hvis du …

  • Døjer med maveproblemer, kuk i hormonerne, fertilitetsproblemer, PCOS, ondt i hovedet, astma, eksem, manglende energi eller andre generende lidelser?
  • Savner en helhedsorienteret forklaring på dine symptomer
  • Er klar til at kigge på dig selv og dine madvaner. Og gøre noget ved dem.
  • Er faret vild i kosttilskuds-junglen
  • Mangler en trin-for-trin plan for, hvad du helt konkret skal gøre for at få det (endnu) bedre

… så har jeg et godt tilbud til dig.

Det kommer her på bloggen i løbet af den næste uge.Stay tuned!

Skriv et svar