Drop Opdragelsen!

Og 117 andre ting man som store- og lillesøster kan komme op at toppes over: et tylskørt, en teske, et tørklæde, en træklods og ja, jeg kunne blive ved.

Men hvad i himlens navn er det lige man stiller op, når ens to dejligste mennesker begynder at bekrige hinanden?

Den slags er jeg ikke så erfaren udi. Endnu.

Men jeg har gennem længere tid været ganske begejstret for Fie Hørbys nyhedsbreve.

Og nu har damen altså skrevet en hel bog om børneopdragelse. Eller det vil sige det stik modsatte. I hvert fald hedder den Drop Opdragelsen:

Indtil videre har jeg kun læst det afsnit, der handler om søskendekonflikter. Og jeg må sige, at der bliver serveret et par guldkorn, jeg i den grad kan bruge her i hytten.

Især den del, der handler om, at vi som forældre skal steppe ud af dommerrollen, når ungerne har konflikter, falder på et tørt sted.

For hold nu op, hvor er det let at hoppe ind i dommerfeltet og afhøre ungerne om, hvad der nu lige skete dér, siden den ene eller de begge står og tuder. Og at slynge en afgørelse ud, når afhøringen er forbi: “du skal altså være sød ved din lillesøster” eller “Flora du må ikke tage Dagmars legetøj, når hun leger med det” eller “Det er ikke i orden at slå”.

Fie Hørbys pointe er, at som forældre er det ikke vores rolle at løse ungernes konflikter. Det skal de selv gøre. Vi kan vejlede dem og trøste dem.

Og så skal vi i øvrigt ikke være så pokkers bange for konflikterne, men snarere anskue dem som værdifulde. Blandt søskende kan børn nemlig øve sig på konflikter under trygge rammer.

Nå ja. Sådan kunne man også se på det, tænker jeg. Og øver mig.

Og de sidste dage har jeg så øvet mig gevaldigt i at tage dommerkappen af – og i bedste Fie Hørby-stil fungere som vejleder i konflikterne, anerkende de følelser der kommer op og trøste børnene.

Så når yngstebarnet snupser en grydeske fra ældstebarnet og ældstebarnet reagere med at slå hende med en (træ)stegepande, så hun græder hjerteskærende, prøver jeg at lade være med at finde ud af, hvem der gjorde hvad og i hvilken rækkefølge.

I stedet øver jeg mig på, at forholde mig på en ny måde:

Der blev du vist ked af det hva’ Flora? (Hun kan ikke svare endnu, så jeg trøster hende bare)

Og Dagmar, når Flora tager den grydeske, du er ved at lege med, bliver du så vred?

Ja (pause).

…

Hov. Så stoppede den. Konflikten. Den var ikke længere. I denne omgang i hvert fald.

Hold da kæft! Det er da smart.

Indtil videre tager hatten (eller dommerparykken?) af for Fie Hørbys tilgang til opdragelse – eller til at droppe opdragelsen. Og jeg glæder mig til at læse resten af bogen.

Jeg vil anbefale dig at gøre det samme.

Jeg tror, den findes i de fleste boghandlere. Ellers kan den købes online her.

Jeg kan også anbefale damens nyhedsbrev. En gratis kilde til herligt mange gode råd til livet som forældre. Du kan tilmelde dig det på på hendes hjemmeside.