Med mængden af flotte raw food kogebøger, der lander på det danske marked – og ikke mindst antallet af små rå spisesteder, der popper op overalt (i hvert fald her i storbyen), kunne man nemt foranlediges til at tro, at det der raw food er en helt ny og hip opfindelse.
Det er det ikke.
Det er heller ikke kun en trend, vi har hentet fra USA.
Faktisk var en dansk kvindelig læge én af pionererne indenfor den rå føde.
Hun hed Kristine Nolfi og kurerede efter sigende sig selv – og siden andre – for cancer med råkost.
Nå, men forleden da jeg gik forbi et antikvariat stod denne bog i vinduet:
Jeg fik den for en flad 10’er.
Her er ingen lækre billeder i pangfarver eller brug af avanceret lucumapulver. Til gengæld er den fra 1947, og således står der i forordet:
“I Forventning om kommende rigeligere Tilførsler end i øjeblikket er der i “Den ny Raakost-Bog” medtaget en Del opskrifter med Bananer, Rosiner, etc.”
Dengang hvor bananer var noget eksotisk, var man tilsyneladende heller ikke bange for at træde kødelskere over tæerne:
“Fordøjekseskanalen er Arnestedet for de fleste Sygdomme og Svækkelsestilstande. Dette skyldes vor forkerte Ernæring – først og fremmest Kødkosten – der har gjort Fordøjelseskanalen og især Tyktarmen til en kloak af Gæring og Forraadnelse, hvorfra forgiftende Affaldsstoffer, Syredannelser og nedbrydende Bakterieliv spredes over hele Legemet.
Vi ernærer os nu overvejende med død Føde – med Lig af Dyr f.eks. Et Lig er nu engang et Lig, selv om vi ved kunstige Tilberednings- og smagseffekter kamouflerer det nok saa bedragerisk.”
Så er det ligesom sagt!
Jeg er hverken kødelsker eller kødforagter. Jeg foretrækker vegetarisk kost, men spiser også gerne kød af ordentlig kvalitet. Og så elsker jeg raw fooderne for at være ultra opfindsomme, når det kommer til tilberedning af grøn mad. Se lige denne flotte tallerken fra en af mine yndlingscafeer The Raw Tribe:
