For et par uger siden fik jeg en mail. Fra min højgravide venindes veninde. Jeg kender hende ikke og blev faktisk en anelse nervøs, da jeg så hendes mail med emnet (intet emne). Var fødslen gået galt? Eller fejlede barnet noget?
Næ.
Hun skrev:
“Jeg skriver til jer fordi I alle sammen er venner med X eller Y – eller begge to – for at spørge om I har lyst til at være med til at lave barselsmad til X og Y.
Konceptet er direkte kopieret fra en haveforening, jeg kender, og fungerer således:
Man melder sig til at lave et måltid varm aftensmad til de nybagte forældre én af de første 14 dage efter, de er kommet hjem. Man afleverer maden hos dem senest kl 18, får lov til at se baby, og så går man igen. Man kommer altså ikke til middag, men laver udelukkende catering. Man må lave det helt skrabet med spaghetti og ketchup, hvis man vil, eller man kan lave en treretters med forret, hovedret, dessert, blomster, vin eller hvad man nu kan finde på. Hvis man kan få det til at fungere, kan familien slippe for at lave aftensmad i de første 10-14 dage, hvilket skulle være ret dejligt.”
Ret dejligt? Nej, fuldstændig fantastisk! Hold da ferie, hvor ville jeg ønske, der var nogen, der havde opfundet dén dybe tallerken, da jeg var nybagt mor. For det er jo lige hvad man har brug for. Nærende, sund og veltillavet mad, som man IKKE selv skal lave.
Tag lige og kopier denne ordning, hvis du har en veninde, der venter barn. Det burde jo være enhver nybagt mors ret. Her kan du se, hvad jeg lavede til X og Y i går:
Det er i korte træk en kyllingesuppe med gulerødder, seleri og tomat med quinoa (fri improvisation over Umahros Tomatsuppe med kylling fra Køkkenrevolution på høje hæle) og fuldkornsspeltboller. Plus sukker-gluten-mælkefri bananmuffins (opskrift følger snarest).