Jeg kom da vist til at love, at du snart skulle kunne læse om, hvad probiotika er for en størrelse her på bloggen.
So here we go:
Probiotika går også under den mere populære betegnelse, mælkesyrebakterier.
Har det noget med mælk at gøre?
Nej. Men mange af de probiotiske bakterier er mælkesyrebakterier, det vil sige bakterier, som gærer glukose og derved danner mælkesyre.
Probiotika dækker dog over en række forskellige mikroorganismer, herunder primært mælkesyre- og bifidobakterier, som har gavnlig indflydelse på mave-tarm-kanalens mikrobielle flora (det vi på mere jævnt dansk kunne kalde tarmfloraen).
Ordet probiotika kommer fra græsk og betyder ‘for livet’. Modsat fx antibiotika. Probiotika stimulerer altså ‘det gode liv’ i tarmen og har således en række sundhedsfremmende egenskaber.
Og hvad betyder det så?
Det betyder, at probiotika stimulerer din gavnlige tarmflora og at de bl.a.:
- Gør kroppen mere modstandsdygtig overfor patogene (sygdomsfremkaldende) bakterier
- Hjælper til at genoprette og vedligeholde et stærkt immunforsvar
- Forebygger og behandler uhensigtsmæssige immunreaktioner (fx allergi og astma)
- Forbedrer fordøjelsen og optagelsen af vitaminer, mineraler, aminosyrer mv.
- Forebygger diarré og forstoppelse
- Beskytter imod giftstoffer og aflaster vores afgiftning
- Genopbygger tarmfloraen efter en antibiotikakur
- Bøvl med immunforsvaret af den ene eller anden slags
- Influenza, forkølelse eller andre infektioner
- Astma eller allergi
- Fordøjelsesproblemer
- Ubalancer i tarmfloraen
- Udsigt til rejse til de varme lande
Er du skeptisk? Så læs evt. videre på nogle af nedenstående kilder:
Hej Nanna
Hvilket mærke probiotika bruger I i jeres familie, til såvel store som små?
Jeg har fået anbefalet både mærkerne Udos og NDS der kan købes i Danmark og Bio-Kult og Pro-Bio Gold fra Kirkmann, der kan købes på nettet.
Kærlige hilsner
Lene
Kære Lene,
Det alle sammen gode bud – altså dem du lister ovenfor. Det er planen at lave probiotika-miniguide en af dagene, hvor jeg går mere i detaljer med de enkelte mærker på markedet.
Men helt kort er NDS Panda god til børn (og folk med tendens til allergi), mens NDS Classic er god til de fleste voksne (men kan give problemer, hvis der er kraftig dysbiose (ubalance) i tarmen) pga. indholdet af FOS.
Kh Nanna
Hej Nanna. Jeg er stødt på et koncept, hvor man laver sin egen yoghurt med aktive probiotiske bakterier. Det er fra firmaet Nutri Flora (et tysk firma), de sælger små poser med aktive bakterier og en yoghurt “maskine” fra deres hjemmeside. Det er let at lave yoghurten og vi kan alle lide den og som bonus er både min og min mands fordøjelse ændret sig til at være markant bedre. Vi spiser det hver dag til morgenmad.