Så er jeg hjemvendt fra fetaens højborg. Med begge børn. Begge bedstemødre. Kæresten. Og alle vores pakkenelliker.

Jeg skulle ha’ taget et billede.

For det gik virkelig ikke særlig godt med at pakke let denne gang.

På et tidspunkt talte jeg 8 tasker + en klapvogn. OTTE TASKER?! Hvor kom de fra? (de 8 tasker talte nemlig ikke nogle af bedstemødrenes).

Men der skulle jo både to redningsveste str. miniature, en guitar, en stavblender til mission babymums og 117 andre (u)nødvendigheder med…

Turen var så rar, at jeg fuldkommen glemte at tage billeder. Ikke bare af bagagen, men også af både bedstemødre, børn og bjerge.

Dog fik jeg knipset et (uskarpt) af mindstebarnet, der bestemt mente, jeg godt kunne have ladet stavblenderen blive hjemme:

Hun insisterede. Tomaten skulle spises hel. Ikke noget med at blende eller skære i stykker. Ellers tak.

Skriv et svar