Det her er en all times favourite herhjemme.

Det er lynende hurtigt at lave. Det smager fortryllende. Og så har det den vildeste skriggrønne kulør. Se lige:

Jeg vil tro, at ærtemos er på top 10 over de hyppigst tilberedte madting her i hytten. Det er ganske enkelt en vaskeægte børne- (og voksen-) hitter.

Her får du opskriften.

Det skal du bruge:
500 g fine frosne ærter (optøet)
2 håndfulde hasselnødder
2-4 spsk olivenolie
Lidt citronsaft
Salt
Peber
Evt. lidt vand

Sådan gør du:
Rist hasselnødderne let gyldne på panden. Ikke branke. Ikke branke. Det smadrer fedtsyrerne i nødderne.

Kom dem i en skål sammen med ærter, olivenolie, salt, peber og lidt citronsaft.

Blend det til en mos med en stavblender.

Smag til med salt, peber og citron.

Hvis den er for tyk i konsistensen, så kan du komme en lille bitte sjat vand i.

TIP: Den jeg lavede i går fik et smagsmæssigt twist fra en god håndfuld frisk basilikum, som jeg blendede med. Men hvis du ikke har det, så pyt! Det smager godt alligevel.

MERE TIP: Hvis der er rester tilbage, kan ærtemosen bruges som pålæg dagen efter.

Tagged with →  

3 Responses to Ærtemums

  1. Rikke siger:

    Hvad er det lige man skal bruge det der ærtemos til ?? Har tit undret mig når jeg har set det, og du skriver som pålæg dagen efter, hvad gør man dagen før, eller bare den dag, man har lavet det?

  2. Nanna Ewald Stigel siger:

    Hej Rikke,

    Jeg synes ærtemosen er god til en hel del. Jeg bruger den fx som tilbehør til kød eller grøntsager. En slags alterna-pesto, uden at jeg nogensinde ville vende pasta i den. Det tror jeg ikke den egner sig til. Omend jeg har ikke prøvet det…

    Kh Nanna

  3. Anonymous siger:

    hej
    Jeg har lige prøvet en version fra en grøntbrochure fra brugsen.

    200g ærter
    2 spsk mandler
    1 fed hvidløg
    1 spsk extra jomfruolivenolie
    salt og peber

    alt blendes sammen.
    det smagte ret godt og mætter faktisk også ret godt. Må prøve din version næste gang.

    Mvh. Rosemarie

Skriv et svar