Måske så du også 21 søndag på DR 1 i aftes?
Om hvordan over 15.000 børn bliver spist af med piller i et forsøg på at dæmpe deres ADHD.
(Ellers er der en lille opsummering af sagen her).
De fleste af disse børn får medicinen Ritalin, hvis bivirkningsprofil spænder fra den lettere ende af skalaen med hovedpiner, appetitløshed og svimmelhed, til den mere alvorlige ende med depressioner og angst.
Dertil kommer konsekvensen af langtidsmedicinering. Den kender man ikke. Endnu.
Det er mig en gåde, at man ikke tilbyder disse børn og unge (og deres forældre) andre muligheder end medicinen.
Jeg har skrevet om det før, men en idé kunne fx være at se på kost samt tilskud af fedtsyrer, vitaminer og mineraler.
Det er bivirkningsfrit og formentligt også billigere.
Og det er ikke bare langhårede madammer som mig, der mener den slags. Der er også en stigende mængde forskning, der peger på det samme.
Hop videre til mit tidligere indlæg om den sag. Faktisk er det bloggens allerførste indlæg…
Ikke alt kan fikses gennem kosten, Nanna. Vh Katrine. Mor til Laura med autisme/ADHD og Villads med adhd
Kære Katrine,
Det ved jeg godt. Men der er rigtig mange, der har glæde af det. Og det er vel et forsøg værd, tænker jeg.
Kh Nanna
Jeg så det godt i går og gik i seng med en knude i maven. Det, som slår mig ud, er, at ingen oplyser forældrene om, at der kan være et alternativ. Et alternativ som i hvert fald er værd at forsøge, inden man giver sit barn nervemedicin.
Kære Jane,
Ja, det er jeg enig i. Samtidig anerkender jeg også, at der er børn, der har behov for medicinen, men jeg nægter at tro, at det er så mange som i dag bliver medicineret… Så er der i hvert fald et eller andet skrupskørt galt med vores samfund.
I hvert fald burde familierne tilbydes flere og andre alternativer. Synes jeg.
En af mine gode venner på FB kommenterede, at hun i sit arbejde som lærer oplever at nærvær og kontakt også kan gøre underværker. Det tror jeg bestemt også.
Jeg deler lige mit svar herinde også, hvis der skulle sidde nogle læsere, der gerne vil studere emnet yderligere:
Kære XX,
Jeg er fuldstændig enig hvad angår nærvær, kontakt etc. Og jeg mener bestemt ikke, det ene udelukker det andet. Tværtimod.
Men det ser også ud til, at der foregår nogle neurologiske problematikker hos børnene, der ikke lige lader sig fixe med det. Og hvor der skal sættes ind på flere områder. Her kan medicinen fx dæmpe symptomerne.
Men det ser også ud til, at vi kan sætte ind med andre knap så skrappe midler (ja det afhænger selvfølgelig af øjnene, der ser, for nogle synes det er bedre at give barnet en pille, end fx at sætte dem på kostændringer, som jo også kan være ganske indgribende i hverdagen).
Adfærdsproblematikkerne er som du selv skriver ekstremt komplekse – og der skal sættes ind på flere niveauer. Den del er der helt sikkert andre, der er eksperter på. Det er jeg ikke.
Men jeg ved en lille smule om kosten. Og selvom jeg er fuld af ydmyghed overfor alt det, der endnu ikke er påvist, tænker jeg også, at det er et af de forholdsvis bivirkningsfri steder, vi kan sætte ind.
Det er efterhånden velkendt, at vores kost fx påvirker vores kropsvægt, blodtryk og i øvrigt kan disponere for en lang række livsstilssygdomme.
Det er også forholdsvis anerkendt, at vores hjerne forbruger en stor del af den energi, vi spiser os til gennem kosten.
Men af en eller anden grund sættes funktionsforstyrrelser i hjernen ikke i forbindelse med kosten.
Endnu.
Der findes en hulens bunke forskning på området efterhånden. Både hvad angår tilførsel af essentielle fedtstoffer fx fiskeolier. Hvad angår de vitaminer og mineraler, vi skal bruge for fx at kunne danne dopamin. Ligeledes er der foretaget en del undersøgelser på farve- og tilsætningsstoffer. Desuden ser noget så elementært som et stabilt blodsukker ud til at have væsentlig effekt.
Og så er der hele problematikken omkring de såkaldte neuropeptiner/morfinpeptider. Den er stadig til debat – og ikke officielt anerkendt endnu. OG folk med forskningsbaggrund vil nok også indvende at der ikke er evidens for det endnu.
Ikke desto mindre er det værd at overveje.
Et lille danske studie undersøgte problematikken for et par år siden. Du kan læse om det her:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20406576 (hvis du finder hele forskningsartiklen burde der også være referencer bagud til en række forudgående studier)
Og så er der det store hollandske studie fra foråret, der dog ikke har fokus på morfinpeptider, men hvor en lavallergen kost undersøges. Her er en lidt populært gennemgang af studiet:
http://videnskab.dk/krop-sundhed/born-med-adhd-bor-have-testdiaet
Og her er kan du nørde:
http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(10)62227-1/abstract
Jeg kan anbefale Karen Nørbys bog Kost og hyperaktivitet, der har et par år på bagen, men stadig er god læsning, hvis man interesserer sig for den slags 🙂
Eiii sikke en lang smøre. Men altså. Jeg tror bestemt der skal tænkes i sammenhængende forløb, hvor man ikke gør det ene af frem for det andet. Nærvær, kontakt og alt det andet går hånd i hånd med en nærende kost, som jeg ser det 🙂
Og nogle børn har brug for medicinen. Det er jeg godt klar over. Men derfor skader det stadig ikke at se på kosten, tænker jeg.
Kærligst Nanna
Tak for info Nanna.
Min søn med ADHD har fået det så meget bedre på en kost uden gluten, kasein fra mælkeprodukter, samt en masse gode kosttilskud og olier m.m
Vi tog aldrig i mod medicinen og kostændringen er det bedste jeg nogen sinde har gjort for mit barn. Vi går aldrig tilbage – hele familien på 5 lever (bedre) på samme kost som ham.
Man skal ikke have det dårligt med at have valgt medicinen til, da en hverdag med et barn med adfærdsproblemer er meget krævende. Men jeg vil da forsøge at gå over på den anden kost efter og så måske langsomt trappe ud, når overskuddet er hertil.
Som forældre er vi også blevet nød til at kigge lidt indad og hvordan vi er i forhold til vores børn. Det er aldrig nemt, men tro mig det hjælper. Jeg er ikke god til struktur og har svært ved at finde ro. Det har jeg arbejdet på og ved at ændre på mig selv, er børnene blevet mere rolige.
Jeg havde bare brug for at sige – at der er meget hjælp at hente ud over medicinen og vi skylder vores børn at prøve.
Kærligst Mette
Kære Mette,
Tak for dit input 🙂
Kh Nanna