Det er muligvis ikke den mest børnevenlige pesto til dato, men de fleste voksne kan lide den. I hvert fald herhjemme. Og selvom det er ved at være sidst på sæsonen for ramsløg, skal du da ikke snydes for opskriften.

Det skal du bruge:
1 stor håndfuld ramsløg
25 gram parmesan (kan udelades, se nedenfor).
14 store valnødder
En god sjat olivenolie (ca. 1/3 dl)
Saft af ½-1 citron (smag efter)
Salt
Peber

Sådan gør du:
Vask ramsløg. Kom dem i en skål eller blender med alle de andre ingredienser. Blend og smag til med salt og peber.

TIP: Hvis du ikke tåler mælkeprodukter, så udelad parmesan og kom i stedet et lille skvæt god soja i.

Tagged with →  

Skriv et svar