Med udsigt til en varm weekend satte Frk. D og jeg os for at fylde fryseren op med is. Hvis jeg kan, vil jeg nemlig gerne slippe for at slippe 25 kroner for én af kioskens sukkerbomber i glitterpapir.
Så vi slog to fluer med et smæk.
Opfyldte Frk. D’s hedeste drømme om is i fryseren.
Og komponerede dem således, at de udmærket kan fungere som et sundt lille mellemmåltid.
Til lejligheden brugte vi de her fine, fine isforme fra RICE. Købt i Illum.
Det skal du bruge:
300 gram frosne jordbær
2 bananer
1 tsk vaniljepulver (ikke sukker)
2 tsk kanel
1-2 spsk koldpresset hørfrøolie
3-4 dl soja eller mandelmælk
2 spsk proteinpulver (vi brugte RAW risprotein)
1 spsk. hybenpulver
Sådan gør du:
1. Alt i en blender.
2. Fyld massen på isforme.
3. Kom det i fryseren.
1-2-3 Nemt. Ikke.
Ok, indrømmet. Det er ernæringsmæssigt et temmelig tjekket produkt, det der rå risprotein, men det har en lidt funky smag. Frk. D tager ikke notits af det og synes isne er helt fabelagtige. Men hvis dine børn er vant til is fra Nestlé eller super-duper-lækre Paradis, så overvej at droppe det eller at skifte det ud med en økologisk valleprotein.
Her ses den lykkelige ismager i sving, Med beskyttelsesbriller. Naturligvis.