Børnevenlig krydderkage med æbler og nødder
Nu skal det her jo ikke udvikle sig til en kageblog, men pt har jeg tilsyneladende vældigt morskab ud af at udvikle kageopskrifter uden raffineret mel og sukker – og i stedet basere dem på råvarer, som kroppen kender. Se fx her, her og her.
Så da vi skulle holde kombineret navnefest og 1-års fødselsdag for min yngste datter i weekenden, kastede jeg mig ud i et nyt eksperiment.
Med lageret godt fyldt op af selv-plukkede-æbler, var det nærliggende at bage en ævlekage. Det blev nok nærmere en krydderkage med æbler, end en klassisk æblekage, men fred nu være med det.
Den faldt ganske heldigt ud, når det kommer til smagen. Udseendet kan nok diskuteres:
Opskriften får du her:
250 g dadler
2 dl vand
80 g kokosolie
150 g hasselnødder
150 g fuldkornsrismel
1 tsk allehånde
1 tsk bagepulver
1 tsk nellikepulver
1 tsk kardemommepulver
2 tsk kanelpulver
1 tsk vaniljepulver
4 dl rismælk
3 æg
2-3 æbler
Proceduren er efterhånden velkendt her på bloggen:
Kom dadler og vand i en gryde og kog løs i 5-10 minutter. Kom så kokosolie i og kog dadlerne møre.
I ventetiden tænd ovnen på 175 grader og bland alle de tørre ingredienser: rismel, allehånde, bagepulver, nellikepulver, kardemommepulver, kanelpulver og vaniljepulver.
Så er det op i foodprocessoren med dadler og hasselnødder og køre afsted.
Når massen er nogenlunde ensartet er det tid til skiftevis at komme rismælk og de tørre ingredienser i massen. Så er det i med æggene. Gerne et af gangen.
Vupti – kagedejen er færdig!
Op i en kageform. Skær æbler i skiver (ikke alt for tyndt) og læg dem ovenpå kagedejen, gerne i selskab med et par hasselnødder. Drys med lidt kanel og vaniljepulver.
Bag i 45 minutter ved 175 grader.
TIP: Hvis du er bidt af en sød tand kan du komme et lille skvæt agavesirup ud over æblerne, men det er ikke nødvendigt.
MERE TIP: Spises som den er eller serveres med flødeskum, sojayoghurt eller hvad du nu tåler og har præference for indenfor den genre.
6 Responses to Børnevenlig krydderkage med æbler og nødder
Skriv et svar Annuller svar
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få:
Om mig ….
Nanna Ewald Stigel Ernæringsterapeut & skribent med speciale fertilitet, graviditet, kvindesygdomme, børn og spiseforstyrrelser. Læs mere herFå besked når der er nyt
Søg
Følg mig på Facebook
Arkivet
- april 2013 (1)
- marts 2013 (2)
- februar 2013 (3)
- december 2012 (5)
- september 2012 (1)
- juli 2012 (1)
- juni 2012 (3)
- maj 2012 (4)
- april 2012 (6)
- marts 2012 (5)
- februar 2012 (8)
- januar 2012 (7)
- december 2011 (14)
- november 2011 (10)
- oktober 2011 (13)
- september 2011 (18)
- august 2011 (20)
- juli 2011 (13)
- juni 2011 (20)
- maj 2011 (29)
- april 2011 (4)
- marts 2011 (6)




Lækkert bud på en æblekage. Måske et dumt spørgsmål, men skal vandet fra dadlerne med op i foodprocessoren?
hilsen andrea
Hej Andrea,
Du lader bare vandet koge mere eller mindre ind inden du tilsætter kokosolien
Kh Nanna
Hej Nanna
Jeg må lige have opklaret noget.
Du skriver, at kagen er venlig mod blodsukkeret, men den er da fyldt med dadler, som har et højere glykæmisk indeks end sukker.
Hvordan hænger det sammen?
Hej Anonyme,
Ej, det må vist siges at være lidt af en tilsnigelse.
Det er en kage – og der er pænt mange dadler i og nej … de er ikke vanvittigt venlige ved blodsukkeret. Du har ret.
Heldigvis er dadlerne rige på en række af de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at omsætte kulhydraterne, mens hvidt sukker er blottet for selvsamme vitaminer og mineraler. Alene af den grund vil jeg mene de er mere hensigtsmæssige for kroppen end sukker.
Men ligefrem at kalde kagen blodsukkervenlig er måske lige at stramme den. Så nu har jeg (sgu) rettet lidt i teksten.
Bag den endelig alligevel. Den smager forrygende – og jeg er sikker på, at din krop til enhver tid vil foretrække en kage bagt på dadler, nødder, god olie og fuldkornsmel, fremfor sukker, margarine og hvidt hvedemel
God appetit!
Hej Nanna
Okay, tak for svar. Det var som sagt bare noget, jeg måtte have opklaret. Jeg er rimelig ny i denne verden, og derfor prøver jeg at forstå – især fordi andre mennesker stiller så mange spørgsmål, når man ikke spiser noget med sukker i. Eller mel.
Og så er det egentlig meget rart at have svar parat
/Mette
Kære Mette,
Jeg er glad for at du spurgte. Meget relevant spørgsmål! Og så fik jeg lige ryddet ud i en – måske – lidt for kæk sætning
Kærligst Nanna