Smertefulde menstruationer og fertilitetsproblemer hører til nogle af de problemer, kvinder med endometriose døjer med. I dette (lidt lange) blogindlæg kan du læse mere om tilstanden: hvad dækker diagnosen over? Hvad er årsagen til endometriose? Og hvad kan du selv gøre?

Dette blogindlæg er en lidt længere sag. Hvis du ikke orker alle detaljerne kan du fint scrolle ned til “Hvad kan jeg selv gøre her og nu” for at få konkrete fif til netop det.

Hvad er endometriose?

Endometriose er en hyppig gynækologisk lidelse blandt kvinder i den vestlige verden. Det er en ubalance, hvor den særlige type slimhinde, der normalt kun sidder på indersiden af livmoderen, vokser uden for livmoderen og sætter sig andre steder i kroppen, fx på æggestokke, æggeledere, tarmene, blæren, skeden mv.

Da al livmoderslimhinde er underlagt kvindens hormonelle cyklus, vil det under menstruationen ikke alene bløde fra slimhinden i livmoderen. Også de dele af livmoderslimhinden, der har sat sig udenfor, vil bløde. Det er ofte en vældig smertefuld tilstand, som også har indflydelse på fertiliteten.

Man mener, at et sted mellem 5-10 % af alle kvinder lider af endometriose. Samtidig er der en del, der tyder på, at der er mange, der har det uden at vide det. Forskningen peger på, at 20-50 % af kvinder med fertilitetsproblemer lider af endometriose, og kvinder med endometriose har da også typisk sværere ved at blive gravide.

Hvad er symptomerne?

Symptomerne varierer fra kvinde til kvinde og er afhængige af graden af endometriose. Typisk oplever kvinden smerter i underlivet, især ved menstruation, ægløsning eller sex. Kraftige eller uregelmæssige menstruationer, træthed eller fertilitetsproblemer er også symptomer. Der kan også være luftdannelser i tarmene, smerter fra fordøjelsen samt diarré eller forstoppelse. Men en del kvinder oplever ikke symptomer.

Hvad er årsagen til endometriose?

Årsagen til sygdommen kendes ikke med sikkerhed. Der er flere teorier. Helt sikkert er det, at man kan være mere eller mindre genetisk disponeret for det. Men det udelukker ikke, at du kan gøre noget aktivt for at bedre tilstanden.

Det ser ud til, at en forstyrrelse i immunsystemet også spiller ind. Ligesom høje østrogenniveauer formentlig er en medvirkende faktor. Endelig ser kost, motion, stress samt leverens og tarmens funktion ud til at påvirke.

Konventionel behandling

Medicinsk behandling af endometriose foregår typisk med p-piller, der naturligvis ikke er løsningen, hvis du vil være gravid. Der er også adskillige bivirkninger ved P-piller, der bør overvejes fx forhøjet risiko for depression, brystcancer og blodpropper.

Man kan også vælge at operere endometriosevævet væk, men der er desværre stor risiko for, at der dannes nyt endometriosevæv. Ligesom arvæv fra operationen kan være problematisk i forhold til at blive gravid.

Mange tilbydes smertelindrende medicin, men også her er der tale om symptomlindrende behandling, og selvom det kan være nok så nødvendigt (!), gør det ikke noget ved årsagen til problemet. Smertestillende medicin bidrager desværre også med uheldige bivirkninger.

Typisk sættes fertilitetsbehandling hurtigere i gang hos kvinder med endometriose, da man ved, at diagnosen ofte er forbundet med fertilitetsproblemer. Behandlingen er imidlertid et tveægget svær, da noget af den medicin, man bruger til at stimulere æggestokkene med, også stimulerer endometriosevævet. Nogle kvinder mærker derfor forværringer under behandlingen. Derfor sætter man typisk kroppen i kunstig overgangsalder for at sænke kroppens egen østrogenproduktion.

Min tilgang til endometriose

Jeg har en lidt anden tilgang til endometriose i min klinik. Det står ikke nødvendigvis i opposition til ‘konventionel behandling’, vil jeg gerne understrege. Jeg kunne aldrig drømme om at fraråde lægelig behandling (det må jeg heller ikke). Jeg kan bare ofte konstatere, at den bliver overflødig.

I mine 1:1 forløb forsøger jeg at identificere de underliggende ubalancer, der enten forårsager eller forværrer sygdommen.

Det kan fx være ubalancer i fordøjelsen, uopdagede fødevarereaktioner, afgiftning, stress, forhøjet insulin, overvægt, næringsmangler samt belastninger fra giftige og hormonforstyrrende stoffer.

Det er individuelt hvor vi tager fat – og i hvilken rækkefølge, men jeg vil næsten altid anbefale, at vi arbejder med:

MADEN:

  • Antiinflammatorisk kost (fordi signalstoffer fra maden kommunikerer med dit immunsystem)
  • Økologisk mad (for at reducere mængden af hormonforstyrrende stoffer fra pesticider)
  • Kostsammensætning, der sikrer et stabilt blodsukker og sænker insulinniveauet, da højt insulin forværrer inflammation
  • Elimination af fødevarer der øger den inflammatoriske tilstand
  • Mad der støtter kroppens egen udskillelse af brugte kønshormoner. Fordi endometriose er østrogenfølsom er det væsentligt at afgiftningen af ‘brugte’ kønshormoner er velfungerende.

KOSTTILSKUD:

  • Ekstra antioxidanter som fx A-vitamin, zink, Selen, E-vitamin og C-vitamin. Studier viser, at kvinder med endometriose typisk har lavere niveauer af antioxidanter, og at tilstanden forbedres efter en periode med en kost, der er rig på antioxidanter. Kosten er altså primært kilde til antioxidanter, men tilskud af enkelte eller flere antioxidanter dér hvor der er mangel, kan være en fordel.
  • D-vitamin bl.a. til immunforsvaret
  • Urter til regulering af kønshormoner (fx Vitex Agnus Castus)
  • Tilskud der støtter kroppens naturlige afgiftning (fx B-vitaminer, DIM, Cal-D-Glucarate eller Marietidsel)

AFGIFTNING & FORDØJELSE:

  • Afgiftning, og et tjek for, hvordan afgiftningen af ’brugte kønshormoner’ forløber. I min klinik bruger jeg DUTCH-testen til at analysere niveauer af østrogen, afgiftningen af samme samt øvrige hormonniveauer (læs mere her).
  • Normalisering af fordøjelsen og eventuelt ‘reparation’ af tarmen. Visse typer af bakterier i tarmen danner fx enzymer, der kan bidrage til øgede østrogenniveauer.

ANDET: 

  • Vægttab hvis overvægt. Overvægt fører til tilstande, der tricker endometriose. Hvis du er overvægtig, kan vægttab være en vej til færre gener.
  • Støtte til at reducere stress og en undersøgelse af den følelsesmæssige side af problemerne.

Det er ikke altid at endometriosen forsvinder helt, men ofte er det muligt at reducere symptomerne betragtelig.

Du kan læse mere om mine 1:1 forløb her og her hvis du gerne vil være gravid.

Hvad kan jeg selv gøre her og nu?

Som antydet ovenfor skal endometriose ofte angribes fra flere vinkler, men du kan fint starte selv derhjemme. Her får du fem fif til at komme godt i gang:

  1. Vælg altid økologisk mad så du undgår giftige og hormonforstyrrende stoffer fra sprøjtemidler
  2. Skru massivt op for mængden af grøntsager. Halvdelen af din tallerken til alle måltider skal gerne bestå af variationer af grøntsager. Ofte er det en god idé at skrue godt op for kål i alle afskygninger, da kål indeholder stoffer, der støtter kroppens naturlige afgiftning af brugte kønshormoner.
  3. Undgå sukker, alkohol, kaffe samt raffinerede og forarbejdede fødevarer (især transfedt og alt, der har været i en frituregryde).
  4. Begræns indtaget af kød fra firbenede dyr – suppler i stedet med vegetabilske proteinkilder samt fisk, æg og fjerkræ af en god kvalitet.
  5. Udelad alle glutenholdige korn samt mælk i minimum 6 uger – og gerne i 6 måneder. Jeg anbefaler, at du får kvalificeret hjælp til at finde lødige erstatninger fx hos en ernæringsterapeut.

Du er altid velkommen til at kontakte mig med henblik på et individuelt forløb. Du kan læse mere om priser mv. her. For dig der gerne vil være gravid, kan du læse mere her.

 

Jeg mødte Rikke for cirka otte måneder siden, hvor hun trådte ind i min klinik.

Hun døjede med forstoppelse, eksem, fødevarereaktioner og havde et kontrolleret spisemønster, der blandt andet involverede kalorieberegninger og selvbebrejdelse hver gang, hun ‘trådte ved siden af’.

Her kan du læse om Rikkes oplevelse med ernæringsterapi.

“En kombination af et uhensigtsmæssigt spisemønster, en mave i uorden, eksem og et generelt dårligt velvære på trods af stor viden om kost, gjorde at jeg opsøgte Nanna.

Mit mål var at få styr på min fordøjelse, forstå min grænse for hvad jeg kunne tåle af forskellige fødevarer og så at falde til ro i et spisemønster, der omfavnede i stedet for udfordrede.

Jeg var lidt slukøret og en smule nervøs da jeg dukkede op hos Nanna første dag, fordi jeg tænkte, at jeg egentlig selv burde have styr på det hele. Jeg var flov over, at mit spisemønster havde fået lov til at fylde så meget igen og ærligt talt, så orkede jeg ikke at konfrontere det – heller ikke mine allergiske reaktioner, da det er hårdt arbejde at skulle finde frem til, hvad der forårsager dem.

Jeg blev mødt i øjenhøjde og med stor respektfuldhed af Nanna, og det gjorde mig med det samme tryg. Jeg fik åbnet op og sagt nogle ting, som jeg kun har reserveret til de nærmeste, hvilket blev en af grundstenene i vores forløb. Nanna gav mig effektive redskaber der hjalp mig med at mindske mit behov for kontrol over maden og samtidig kastede vi os ud i et forløb over et par måneder, der skulle hjælpe mig med at finde min grænse for reaktioner på bestemte fødevarer.

Jeg gik ind i det med alt hvad jeg havde i mig, og selvom jeg har meget selvdisciplin, så lykkedes det kun fordi Nanna guidede mig gennem hele forløbet med samtale, stor viden og nænsomhed. Og størst af alt, så tog hun ansvaret for min vægt og gav mig nogle enkle retningslinjer for, hvordan jeg skulle spise, hvilket på forunderlig vis gjorde, at jeg mentalt kunne holde ferie fra tanker om mad og mængder under hele forløbet, hvilket var en utrolig lettelse.

Her 8 måneder efter jeg kom til Nanna for første gang, sidder jeg tilbage med en følelse af, at jeg har gjort mig selv en kæmpe tjeneste ved at beslutte mig for at ”orke”. Der har været 2 sider af mit forløb, en praktisk og en emotionel, som begge er blevet adresseret og begge har fundet sit leje. Min eksem er væk, min mave stort set i orden, jeg har fundet grænsen for hvad jeg kan spise af bestemte fødevarer. Og mit uhensigtsmæssige spisemønster, ja det er stadig på ferie…”//Rikke

Jeg underviser i bl.a. insulinresistens og type 2 diabetes på ernæringsterapeutuddannelsen – og hver gang jeg skal forberede undervisningen tjekker jeg liiiiige om ikke diabetesforeningen har opdateret deres kostråd.

Det har de ikke.

Nyt layout, flere ideer til madlavning, videoer, jovist.

Men det er stadig nogenlunde de samme fedtfattige og temmelig kulhydratrige ideer, der er på menuen.

Min erfaring er, at det IKKE er vejen frem ved type 2 diabetes og prædiabetes.

Til gengæld ser jeg ofte klienter, hvor vi i iværksætter nogenlunde det samme som hende, der har skrevet denne kronik – og har stor glæde af det, ikke bare i forhold til vægt og insulinfølsomhed, men også i forhold til generel velvære, søvn og energiniveau. Nogle smider medicinen, andre kan reducere forbruget betragteligt.

Det er selvfølgelig dejligt for den enkelte. Og jeg elsker at støtte mennesker i den proces. Ikke mindst at dele deres glæde over de resultater, de oplever.

Jeg kunne dog ønske, at det blev mere almen praksis – og at vi en dag når der til, hvor mad som behandling og ernæringsterapi bliver en lige så accepteret og udbredt del af behandlingen af livsstilssygdomme som den medicinske (og hvor klienterne ikke selv skal til lommerne for at få kvalificeret vejledning). Jeg er overbevist om, at det ikke bare vil komme den enkelte til gavn, men samfundet som helhed.

Type 2 diabetes er på alvorlig fremmarch og antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år, således viser de seneste tal at:

  • 320.545 danskere har diabetes
  • 60.000 danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes
  • 300.000 danskere skønnes at have forstadie til diabetes (prædiabetes)
  • 1 ud af 18 danskere har diabetes
  • I gennemsnit får 79 danskere hver dag konstateret diabetes

Det er – set med mine øjne – alarmerende tal, ligesom jeg heller ikke mener, vi (bare) kan medicinere os ud af problemet.

Og mens du (måske) venter på ordentlig vejledning til din insulinresistens, type 2 diabetes eller prædiabetes er du selvfølgelig velkommen i min klinik.

Du kan læse mere om 1:1 forløb her. 

Sådan lød udmeldingen fra en gynækolog for cirka 10 år siden til mig.

Jeg gik hjem derfra med blandede følelser. Lettet over endelig at have fået en forklaring på 13 år med udeblivende og uregelmæssige menstruationer, rystet over meldingen om at jeg nok ville få svært ved at blive gravid og fortvivlet over, at den blev fulgt op af en kommentar om, at det var der ikke noget, jeg kunne gøre ved.

“Det skal være løgn”, tænkte jeg.

Og det blev det. Allieret med en holistisk behandler, en ny og mere fremsynet gynækolog, masser af grøntsager, mere protein samt flere gode fedtsyrer i kosten foruden et skræddersyet kosttilskudsprogram og moderat motion, satte jeg diagnosen PCOS på porten.

I dag er jeg mor til to tøser, Dagmar på 7 år og Flora på 4 år.

Og i dag kommer et 3. hjertebarn på gaden.

Det er af en noget anden karakter – og kan jo slet ikke sammenlignes med det at få et rigtigt barn.

Ikke desto mindre er det STORT for mig. Og har været adskillige år undervejs.

Min egen oplevelse af hvor stor indvirkning maden havde på både krop og sind blev nemlig startskuddet til et karriere – og uddannelsesskifte for mig.

Med en gennemført cand.mag i bagagen og dertilhørende vældig pænt CV, satte jeg for snart 8 år siden min karriere, min opsparing og al økonomisk sikkerhed over styr og tog en ny uddannelse til ernæringsterapeut.

Som du, kære læser, nok allerede ved er jeg i dag selvstændig ernæringsterapeut med speciale i fertilitet.

Og det leder mig tilbage til det 3. hjertebarn. For det sidste halvandet års tid har jeg nemlig haft en ret stor kage i ovnen.

Det er en bog. Det er min første bog. Og jeg er (sgu) pavestolt.

Her er den:

forside
Den udkommer på forlaget People’s Press i dag tirsdag den 25. august. Og jeg holder bogfest torsdag den 27. august. Du er hjerteligt velkommen.

For at jeg ved cirka hvor meget cava og kage, jeg skal trylle frem, skal du dog tilmelde dig via dette link (og afmeld dig gerne, hvis du ikke kommer alligevel).

Hvis du gerne vil have nallerne i bogen, kan du helt sikkert låne den på biblioteket, købe den i en boghandel ELLER sikre dig et eksemplar lige her på min hjemmeside.

Og jeg kan næsten ikke vente med at skippe de første eksemplarer afsted med posten til dem, der har bestilt bogen på forhånd (det kan du også gøre HER).

Der landede nemlig adskillige eksemplarer af bogen på min græsplæne i lørdags, som en lidt uventet ‘gave’ på min 38 års fødselsdag:

Bliv gravid sådan styrker du din fertilitet med posten

Bogen har en lang rejse og en lidt personlig fortælling bag sig.

Den kan du læse om i morgen her på bloggen – eller ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev (hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev får du som bonus 2 e-guides: “5 genveje til gode graviditeter” samt “Snyd ungerne med kærlighed & andre grønne sager).

 

I hvert fald for nogle.

I dette blogindlæg kan du læse om Tobias, hvor kosten har gjort en massiv forskel.

Tobias er en af de særligt sensitive, jeg ser i min klinik. Han er 9 år og blev i sin tid henvist af en psykolog, jeg samarbejder med.

Faktisk har jeg aldrig set ham fysisk. Han kunne simpelthen ikke rumme flere behandlere på daværende tidspunkt. Han havde nemlig prøvet lidt af hvert, inden han startede i ernæringsterapi.

Så al behandling er gået gennem hans mor, Pernille. Og via tests de selv kunne tage derhjemme.

Lad mig derfor overlade ordet til hende:

“Vores søn Tobias på 9 år er en sensitiv, glad og sprudlende dreng med et stort mod på livet. Sådan har det ikke altid været. Tobias havde dagligt mange udfordringer ift hans sensitivitet, som begrænsede ham i hans dagligdag. Tobias havde flere gange dagligt uro i kroppen. Han sov meget dårligt med opvågning om natten med angst. Derudover var han meget bange for at gå alene på toilettet, sove alene og være alene i forskellige rum i huset. Han havde en meget lav frustrationstærskel og flere nedsmeltninger i løbet af dagen, når han blev frustreret eller var træt. Ligeledes var han ofte meget ked af det. Dagligt havde han trang til søde sager og var irritabel og havde ofte ondt i maven og dårlig mave.

Vi søgte råd ved HSP foreningen og blev herigennem anbefalet kostvejledning ved ernæringsterapeut Nanna Stigel mhp at mindske hans uro i kroppen.

Vores kontakt til Nanna Stigel gjorde, at vi virkelig fik øjnene op for hvor stor en påvirkning kosten havde på Tobias´ reaktioner. Tobias blev i forløbet undersøgt for om han dannede morfinlignende peptider på gluten og mælk. Det gjorde han og blev derfor sat på en gluten- og mælkefri kost. Desuden fik han sammensat et kosttilskudsprogram af forskellige vitaminer, mineraler,  fiskeolie og probiotika. 

Tobias har nu fulgt en striks gluten og mælkefri kost i 9 måneder og sikke et forløb han har gennemgået! Han har i dag meget sjældent uro i kroppen. Han sover fint alene i sin egen seng uden en voksen ved hans side (for første gang i hans liv!). Hans temperament er afdæmpet og han har en større tålmodighed og ro og kan endda samle sig om lektier, som tidligere var en kilde til konflikt hver gang. Han kan i dag håndtere træthed i kroppen rigtig godt uden nedsmeltning, hvilket er SÅ fantastisk flot!

Denne kostomlægning kræver en del af os som forældre både tidsmæssigt og økonomisk. Men det er det hele værd når vi ser vores dreng være en glad dreng i dag med en større mod på livet. Vi kan derfor på det kraftigste anbefale et ernæringsterapiforløb til alle og i særdeleshed til sensitive børn, som har samme udfordringer som vores dreng.” 

Pernille

 

blomster

Ajourføringsseminar DETJeg er kommet i fint selskab.

I slutningen af januar skal jeg nemlig holde foredrag på ajourføringsseminaret for Danske Ernæringsterapeuter. Og det er altså lidt stort i min lille verden.

Mit oplæg kommer til at handle om … tadaaaa: Fertilitet! En emne der interesserer mig en del og som jeg i øvrigt har helliget en hel hjemmeside til.

Seminaret er primært for ernæringsterapeuter og andet fagfolk – og du kan læse hele det spændende program her.

 

 

 

 

For et godt stykke tid siden, skrev jeg et lille blog-indlæg på Center for Ernæring og Terapi’s blog om danskernes forbrug ret store forbrug af syrepumpehæmmere (også kaldet PPI eller mavesårsmedicin).

Syrepumpehæmmere bliver nemlig udskrevet med rund hånd herhjemme – og det er der god grund til at give lidt opmærksomhed.

For det er langtfra altid en fordel at dæmpe mavesyreproduktionen. Især ikke over en længere periode.

Og hvorfor så det?

Langtidsforbrug ser blandt andet ud til at øge risikoen for B12-vitaminmangel (læs bl.a. om et nyt studie her i Dagens Medicin) – og ud over at B12-vitaminmangel kan give seriøse neurologiske problemer, kan det også bidrage til bl.a. træthed, depression samt udvikling af cancer og hjertekarsygdomme.

Ud over B12-vitaminmangel, er også nedsat optagelse af visse mineraler, nedsat proteinnedbrydning og grobund for bakteriel overvækst i tarmen blandt problemerne ved brug af syrepumpehæmmere.

Der er ingen tvivl om, at medicinen kan have sin berettigelse hos nogle i en periode, men med dette indlæg vil jeg gerne invitere til at forsøge at se bagom problemet. Altså hvad skyldes den ekstra produktion af syre? Og kan vi gøre noget for at afhjælpe denne ekstra syreproduktion?

Et (lidt for stort) indtag af kaffe og alkohol kunne være ét bud. Histaminreaktion som følge af en (uopdaget) fødevarereaktion kunne være et andet. Dysbioser (ubalancer) i tarmen kunne være et tredje. Og hvor paradoksalt det end lyder, kunne et fjerde bud være, at man mangler mavesyre.

Faktorer der ofte kan rettes op på.

Og det er præcist det, der får mit ernæringsterapeutiske hjerte til at banke: At vi ikke bare lapper på symptomerne (for meget mavesyre) med en pille, men vi tager den store lup frem og i hvert fald forsøger at identificere årsagerne og gøre noget ved dem.

Vil du vide mere, kan jeg på det varmeste anbefale Mia Damhus bog Andre boller på suppen, der netop indeholder et afsnit om denne problemstilling.

Her kan du møde et konkret eksempel:

Simon en mand i midten af 30’erne startede i ernæringsterapi hos mig for et års tid siden. Han havde taget syrepumpehæmmere i 10 (!) år.  Hver gang han prøvede at stoppe med medicinen fik han det så umådelig dårligt, at han straks begyndte igen.  Han havde hørt ovennævnte Mia Damhus i radioen og på den baggrund besluttede han sig for at bruge ernæringsterapien som hjælp til at trappe ud af medicinen.

Kort fortalt ryddede vi ‘op’ i Simons kost, fandt ud af hvilke fødevarer der skabte overproduktion af syre, skar ned på kaffen, talte om stressreduktion og mindfulness samt støttede hans slimhinder og fordøjelse med en række relevante tilskud.

Her kan du læse, hvad Simon selv skriver om resultatet:

Jeg kontaktede Nanna fordi jeg gennem mange år havde problemer med min mave, der producerede for meget mavesyre. Lægernes svar på dette var medicin, der helt slukkede for mavens syreproduktion. Jeg hørte i radioen om, at dette problem muligvis kunne afhjælpes ved ernæringsterapi. Derfor kontaktede jeg Nanna. Efter nogle få konsultationer, fandt vi ud af, at visse fødevarer skabte kaos i mit fordøjelsessystem.
Her et år efter er jeg medicinfri. Jeg har omlagt min kost og det var da udfordrende især i starten. Men at kunne lægge medicinen fra sig, få mere energi (hvilket er et meget stort plus) og væsentlig mindre hovedpine, har været det hele værd!
Jeg kan klart anbefale andre at konsultere Nanna. Jeg ville selv ønske, at jeg havde gjort det for flere år siden 🙂

 

NB: Udtrapning af medicin bør ALTID foregå i samråd med egen læge! Og når det kommer til udtrapning af PPI’er (syrepumpehæmmere) kan det være en rigtig god idé at udtapning foregår meget, meget langsomt, da der ellers er overhængende fare for rebound-effekt (at der i bogstaveligste forstand vælter syre ud).

I en tid hvor proteinrige diæter florerer i bedste velgående er det nærliggende at beskæftige sig med, hvor al det kød mon kommer fra?

Protein er vigtigt! Men i mit billede af verden skal vi hellere gå efter kvalitet fremfor kvantitet.

Staldsvin, tamkøer og industrikyllinger er både et problem i forhold til vores helbred, men det er også virkelig skidt når vi ser på dyrevelfærd (hvis man interesserer sig for den slags). Nå, men … du kan se en stribe små film om proteiner her, som jeg og en stribe andre kvalificerede mennesker medvirker i.

Du kan også blive klogere på, hvad proteiner er for en størrelse, hvad du skal bruge protein til og få forskellige bud på hvor meget og hvor lidt i forhold til protein. Se med (hvis du interesserer dig for den slags).

Skærmbillede 2014-11-14 kl. 11.16.27