Sådan lød udmeldingen fra en gynækolog for cirka 10 år siden til mig.

Jeg gik hjem derfra med blandede følelser. Lettet over endelig at have fået en forklaring på 13 år med udeblivende og uregelmæssige menstruationer, rystet over meldingen om at jeg nok ville få svært ved at blive gravid og fortvivlet over, at den blev fulgt op af en kommentar om, at det var der ikke noget, jeg kunne gøre ved.

“Det skal være løgn”, tænkte jeg.

Og det blev det. Allieret med en holistisk behandler, en ny og mere fremsynet gynækolog, masser af grøntsager, mere protein samt flere gode fedtsyrer i kosten foruden et skræddersyet kosttilskudsprogram og moderat motion, satte jeg diagnosen PCOS på porten.

I dag er jeg mor til to tøser, Dagmar på 7 år og Flora på 4 år.

Og i dag kommer et 3. hjertebarn på gaden.

Det er af en noget anden karakter – og kan jo slet ikke sammenlignes med det at få et rigtigt barn.

Ikke desto mindre er det STORT for mig. Og har været adskillige år undervejs.

Min egen oplevelse af hvor stor indvirkning maden havde på både krop og sind blev nemlig startskuddet til et karriere – og uddannelsesskifte for mig.

Med en gennemført cand.mag i bagagen og dertilhørende vældig pænt CV, satte jeg for snart 8 år siden min karriere, min opsparing og al økonomisk sikkerhed over styr og tog en ny uddannelse til ernæringsterapeut.

Som du, kære læser, nok allerede ved er jeg i dag selvstændig ernæringsterapeut med speciale i fertilitet.

Og det leder mig tilbage til det 3. hjertebarn. For det sidste halvandet års tid har jeg nemlig haft en ret stor kage i ovnen.

Det er en bog. Det er min første bog. Og jeg er (sgu) pavestolt.

Her er den:

forside
Den udkommer på forlaget People’s Press i dag tirsdag den 25. august. Og jeg holder bogfest torsdag den 27. august. Du er hjerteligt velkommen.

For at jeg ved cirka hvor meget cava og kage, jeg skal trylle frem, skal du dog tilmelde dig via dette link (og afmeld dig gerne, hvis du ikke kommer alligevel).

Hvis du gerne vil have nallerne i bogen, kan du helt sikkert låne den på biblioteket, købe den i en boghandel ELLER sikre dig et eksemplar lige her på min hjemmeside.

Og jeg kan næsten ikke vente med at skippe de første eksemplarer afsted med posten til dem, der har bestilt bogen på forhånd (det kan du også gøre HER).

Der landede nemlig adskillige eksemplarer af bogen på min græsplæne i lørdags, som en lidt uventet ‘gave’ på min 38 års fødselsdag:

Bliv gravid sådan styrker du din fertilitet med posten

Bogen har en lang rejse og en lidt personlig fortælling bag sig.

Den kan du læse om i morgen her på bloggen – eller ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev (hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev får du som bonus 2 e-guides: “5 genveje til gode graviditeter” samt “Snyd ungerne med kærlighed & andre grønne sager).

 

I hvert fald for nogle.

I dette blogindlæg kan du læse om Tobias, hvor kosten har gjort en massiv forskel.

Tobias er en af de særligt sensitive, jeg ser i min klinik. Han er 9 år og blev i sin tid henvist af en psykolog, jeg samarbejder med.

Faktisk har jeg aldrig set ham fysisk. Han kunne simpelthen ikke rumme flere behandlere på daværende tidspunkt. Han havde nemlig prøvet lidt af hvert, inden han startede i ernæringsterapi.

Så al behandling er gået gennem hans mor, Pernille. Og via tests de selv kunne tage derhjemme.

Lad mig derfor overlade ordet til hende:

“Vores søn Tobias på 9 år er en sensitiv, glad og sprudlende dreng med et stort mod på livet. Sådan har det ikke altid været. Tobias havde dagligt mange udfordringer ift hans sensitivitet, som begrænsede ham i hans dagligdag. Tobias havde flere gange dagligt uro i kroppen. Han sov meget dårligt med opvågning om natten med angst. Derudover var han meget bange for at gå alene på toilettet, sove alene og være alene i forskellige rum i huset. Han havde en meget lav frustrationstærskel og flere nedsmeltninger i løbet af dagen, når han blev frustreret eller var træt. Ligeledes var han ofte meget ked af det. Dagligt havde han trang til søde sager og var irritabel og havde ofte ondt i maven og dårlig mave.

Vi søgte råd ved HSP foreningen og blev herigennem anbefalet kostvejledning ved ernæringsterapeut Nanna Stigel mhp at mindske hans uro i kroppen.

Vores kontakt til Nanna Stigel gjorde, at vi virkelig fik øjnene op for hvor stor en påvirkning kosten havde på Tobias´ reaktioner. Tobias blev i forløbet undersøgt for om han dannede morfinlignende peptider på gluten og mælk. Det gjorde han og blev derfor sat på en gluten- og mælkefri kost. Desuden fik han sammensat et kosttilskudsprogram af forskellige vitaminer, mineraler,  fiskeolie og probiotika. 

Tobias har nu fulgt en striks gluten og mælkefri kost i 9 måneder og sikke et forløb han har gennemgået! Han har i dag meget sjældent uro i kroppen. Han sover fint alene i sin egen seng uden en voksen ved hans side (for første gang i hans liv!). Hans temperament er afdæmpet og han har en større tålmodighed og ro og kan endda samle sig om lektier, som tidligere var en kilde til konflikt hver gang. Han kan i dag håndtere træthed i kroppen rigtig godt uden nedsmeltning, hvilket er SÅ fantastisk flot!

Denne kostomlægning kræver en del af os som forældre både tidsmæssigt og økonomisk. Men det er det hele værd når vi ser vores dreng være en glad dreng i dag med en større mod på livet. Vi kan derfor på det kraftigste anbefale et ernæringsterapiforløb til alle og i særdeleshed til sensitive børn, som har samme udfordringer som vores dreng.” 

Pernille

 

blomster

Ajourføringsseminar DETJeg er kommet i fint selskab.

I slutningen af januar skal jeg nemlig holde foredrag på ajourføringsseminaret for Danske Ernæringsterapeuter. Og det er altså lidt stort i min lille verden.

Mit oplæg kommer til at handle om … tadaaaa: Fertilitet! En emne der interesserer mig en del og som jeg i øvrigt har helliget en hel hjemmeside til.

Seminaret er primært for ernæringsterapeuter og andet fagfolk – og du kan læse hele det spændende program her.

 

 

 

 

For et godt stykke tid siden, skrev jeg et lille blog-indlæg på Center for Ernæring og Terapi’s blog om danskernes forbrug ret store forbrug af syrepumpehæmmere (også kaldet PPI eller mavesårsmedicin).

Syrepumpehæmmere bliver nemlig udskrevet med rund hånd herhjemme – og det er der god grund til at give lidt opmærksomhed.

For det er langtfra altid en fordel at dæmpe mavesyreproduktionen. Især ikke over en længere periode.

Og hvorfor så det?

Langtidsforbrug ser blandt andet ud til at øge risikoen for B12-vitaminmangel (læs bl.a. om et nyt studie her i Dagens Medicin) – og ud over at B12-vitaminmangel kan give seriøse neurologiske problemer, kan det også bidrage til bl.a. træthed, depression samt udvikling af cancer og hjertekarsygdomme.

Ud over B12-vitaminmangel, er også nedsat optagelse af visse mineraler, nedsat proteinnedbrydning og grobund for bakteriel overvækst i tarmen blandt problemerne ved brug af syrepumpehæmmere.

Der er ingen tvivl om, at medicinen kan have sin berettigelse hos nogle i en periode, men med dette indlæg vil jeg gerne invitere til at forsøge at se bagom problemet. Altså hvad skyldes den ekstra produktion af syre? Og kan vi gøre noget for at afhjælpe denne ekstra syreproduktion?

Et (lidt for stort) indtag af kaffe og alkohol kunne være ét bud. Histaminreaktion som følge af en (uopdaget) fødevarereaktion kunne være et andet. Dysbioser (ubalancer) i tarmen kunne være et tredje. Og hvor paradoksalt det end lyder, kunne et fjerde bud være, at man mangler mavesyre.

Faktorer der ofte kan rettes op på.

Og det er præcist det, der får mit ernæringsterapeutiske hjerte til at banke: At vi ikke bare lapper på symptomerne (for meget mavesyre) med en pille, men vi tager den store lup frem og i hvert fald forsøger at identificere årsagerne og gøre noget ved dem.

Vil du vide mere, kan jeg på det varmeste anbefale Mia Damhus bog Andre boller på suppen, der netop indeholder et afsnit om denne problemstilling.

Her kan du møde et konkret eksempel:

Simon en mand i midten af 30’erne startede i ernæringsterapi hos mig for et års tid siden. Han havde taget syrepumpehæmmere i 10 (!) år.  Hver gang han prøvede at stoppe med medicinen fik han det så umådelig dårligt, at han straks begyndte igen.  Han havde hørt ovennævnte Mia Damhus i radioen og på den baggrund besluttede han sig for at bruge ernæringsterapien som hjælp til at trappe ud af medicinen.

Kort fortalt ryddede vi ‘op’ i Simons kost, fandt ud af hvilke fødevarer der skabte overproduktion af syre, skar ned på kaffen, talte om stressreduktion og mindfulness samt støttede hans slimhinder og fordøjelse med en række relevante tilskud.

Her kan du læse, hvad Simon selv skriver om resultatet:

Jeg kontaktede Nanna fordi jeg gennem mange år havde problemer med min mave, der producerede for meget mavesyre. Lægernes svar på dette var medicin, der helt slukkede for mavens syreproduktion. Jeg hørte i radioen om, at dette problem muligvis kunne afhjælpes ved ernæringsterapi. Derfor kontaktede jeg Nanna. Efter nogle få konsultationer, fandt vi ud af, at visse fødevarer skabte kaos i mit fordøjelsessystem.
Her et år efter er jeg medicinfri. Jeg har omlagt min kost og det var da udfordrende især i starten. Men at kunne lægge medicinen fra sig, få mere energi (hvilket er et meget stort plus) og væsentlig mindre hovedpine, har været det hele værd!
Jeg kan klart anbefale andre at konsultere Nanna. Jeg ville selv ønske, at jeg havde gjort det for flere år siden 🙂

 

NB: Udtrapning af medicin bør ALTID foregå i samråd med egen læge! Og når det kommer til udtrapning af PPI’er (syrepumpehæmmere) kan det være en rigtig god idé at udtapning foregår meget, meget langsomt, da der ellers er overhængende fare for rebound-effekt (at der i bogstaveligste forstand vælter syre ud).

I en tid hvor proteinrige diæter florerer i bedste velgående er det nærliggende at beskæftige sig med, hvor al det kød mon kommer fra?

Protein er vigtigt! Men i mit billede af verden skal vi hellere gå efter kvalitet fremfor kvantitet.

Staldsvin, tamkøer og industrikyllinger er både et problem i forhold til vores helbred, men det er også virkelig skidt når vi ser på dyrevelfærd (hvis man interesserer sig for den slags). Nå, men … du kan se en stribe små film om proteiner her, som jeg og en stribe andre kvalificerede mennesker medvirker i.

Du kan også blive klogere på, hvad proteiner er for en størrelse, hvad du skal bruge protein til og få forskellige bud på hvor meget og hvor lidt i forhold til protein. Se med (hvis du interesserer dig for den slags).

Skærmbillede 2014-11-14 kl. 11.16.27

For et par år siden var der to ernæringsterapeuter, der kom i vældig modvind.

De havde tilladt sig at kalde et kursus for Spis dig fra stress – og det faldt i den grad nogen for brystet. Argumenterne var, at kostrådene på kurset da bare ville puste yderligere til en stress, fordi kursisterne så skulle spise på en særlig måde. Og at man i øvrigt ikke kunne spise sig fra stress.

Well. Der findes også bøger og kurser om, at man kan spise sig gravid, spise sig rask og spise sig til nærmest hvad som helst. Jeg tror godt, de fleste kan regne ud, at det næppe er såre simpelt, og at det blot er en titel.

Men det er nu ikke pointen her. For jeg er for så vidt enig i, at hvis kostråd bliver for indviklede eller komplicerede at efterleve  – og blot topper en stress, er det langt fra hensigtsmæssigt. Ligesom det naturligvis er altid er afgørende at adressere de faktorer, der ligger til grund for en stress.

På den anden side må vi ikke underkende, at maden påvirker vores biokemi ganske betragteligt. Vi spiser i omegnen af 50 tons mad gennem et liv; derfor er vores daglige kost en massiv faktor i påvirkningen af vores indre signalsystemer – også vores stresshormoner (!).

Her kan du møde Jesper, der bl.a. brugte ernæringsterapi til at kvitte stressen:

Da Jesper kom i ernæringsterapi, var han sygemeldt med stress for anden gang. Han havde adskillige stressrelaterede symptomer: kliklyde i øret, ømme muskler og led, vejrtrækningsproblemer, hjertebanken, søvnproblemer, hovedpiner, irritabilitet, træthed og fordøjelsesproblemer.

Efter 1 måned med kostændringer samt tilskud af udvalgte vitaminer og mineraler, var de primære stresssymptomer kraftigt reduceret. Ved første konsultation var vi også blevet enige om at tage en Organixtest, som bonede ud på markører for dårlig afgiftning. På baggrund af testen udvalgte vi en række tilskud til støtte for Jespers naturlige afgiftning, som vi supplerede med. Stille og roligt forsvandt Jespers symptomer måned for måned. Efter et halvt år blev vi enige om, at nu var der ikke mere at tale om. Jesper havde sideløbende udviklet en fintfølende evne til at mærke, hvad der påvirkede ham i gunstig retning og hvad der pustede til stress eller andre fysiske symptomer.

Her kan du læse, hvad Jesper skriver om ernæringsterapien:

“Da jeg endnu engang blev længere tids sygemeldt pga. stress, bestilte jeg tid hos Nanna. Det har jeg aldrig fortrudt, bortset fra jeg skulle have gjort det tidligere i mit liv. Nanna styrede mig sikkert og kompetent ud af min stress og alle dens symptomer. Af symptomer kan nævnes søvnbesvær, hovedpine, ledsmerter, oppustethed, lavt energiniveau, irritabilitet og  sukker afhængighed. Alt dette er fortid, takket være Nanna. Jeg kan kun anbefale at bestille en konsultation hos Nanna. Hun er venlig, imødekommende, forstående og meget meget kompetent. Mit liv har aldrig været bedre efter at hun fik mig på rette spor med hensyn til min kost.”

Pointen med dette er selvfølgelig ikke, at ernæringsterapi er den eneste vej ud af stress. Men at det kan være en (af flere) veje ud af en stresstilstand.  

No stress og god appetit!

 

I går læste jeg (igen) om at “flere børn bliver madforskrækkede” på dr.dk … Jeg synes det er et spændende og dybt relevant emne, men er ikke nødvendigvis enig i at det skal afholde nogen fra at tage et sundt valg (hvis det er de, de trives med).

Og det er vel alletiders anledning til at linke til en lille film med min (og andres) kommentarer til, hvordan vi som voksne med hang til sunde vaner kan håndtere det i forhold til vores børn  (klik her eller på billedet, så kommer du videre til you-tube):

Madforskrækkede børn

For der er nok ikke nogen tvivl om, at hvis vi som voksne har stort fokus på, hvad vi spiser, hvordan vi spiser og ikke mindst, hvad vi IKKE spiser, så kan en lidt uheldig bivirkning være, at børnene lader sig inspirere lidt for meget og begynder at bruge maden som kanal for deres følelser, når de har brug for at manifestere dem.

Det er ikke længe siden emnet var på banen sidst. For cirka et halvt år siden kunne man i Berlingske læse artiklen “Børn får madskræk af de voksnes stenalderdiæter og fastekure”, som flittigt blev delt på de sociale medier. I den anledning, skrev jeg indlægget “Er sukker en menneskeret?” på Center for Ernæring og Terapis blog. Den kan du læse her.

 

 

simple salater 1.2Nyt lille Instagram-inspireret koncept, der opstod i søndags, da det gik op for mig, at mange af mine opskrifter strander i mit eget hoved, fordi jeg aldrig når til at skrive dem ned midt i madlavning, børn og hverdag.

Det er grønt uden dikkedarer.

Jeg kæler ikke for hverken dekorationerne eller styling af maden.

Ej heller går jeg op i specifikke mål og vægtangivelser.

Det er ren og skær hurtig inspiration til, hvordan du kan få herligt mange grøntsager på tallerkenen.

Her er en hurtig én.

 

Det skal du bruge: 

Spidskål

Avokado

Mandler (evt. let ristet)

Dild

 

Dressing af: Olivenolie, citron, dijonsennep, honning, salt og peber.

SMAG altid til. I mit smagsunivers må dressingen gerne være både sød og stærk på samme tid.