1:1 konsultation

  • Har du maveproblemer, kuk i hormonerne, fertilitetsproblemer, PCOS, ondt i hovedet, astma, eksem, overvægt eller andre generende lidelser?
  • Savner du en helhedsorienteret forklaring på dine symptomer?
  • Er du klar til at kigge på dig selv og dine madvaner. Og gøre noget ved det?
  • Er du faret vild i kosttilskuds-junglen?
  • Ønsker du en sund, rask og velfungerende krop?
  • Mangler du en trin-for-trin plan for, hvad du konkret skal gøre for at få det (endnu) bedre?

Hvis du kan svare JA til nogle af ovenstående spørgsmål ovenfor, er 1:1 konsultationer noget for dig.

1:1 konsultationer er personlige samtaler og rådgivning om kost og livsstilsændringer. Vi ser på lige præcis dine problemstillinger og skræddersyer en plan for dig.

streg1

Jeg sætter en ære i, at du:

  • Får nærværende og personlig vejledning tilpasset dine behov
  • Går hjem med en klar plan
  • Får helt konkrete måltidsforslag tilpasset din situation og dine præferencer
  • Får forslag til kosttilskud, hvor det er nødvendigt
  • Modtager en håndfuld nemme og lækre opskrifter via e-mail efter første konsultation
  • Bliver motiveret til at tage nye skridt mod en sundere og sjovere livsstil
  • Oplever større velvære, mere energi – og helt optimalt – bliver symptomfri efter et forløb

streg1

Inden første konsultation sender jeg dig et spørgeskema. Dette danner afsæt for den første konsultation, hvor jeg udarbejder jeg en detaljeret journal over din helbreds- og sygdomshistorie, dine symptomer, dine nuværende kostvaner samt eventuelt forbrug af medicin og kosttilskud.

På den baggrund sammensætter jeg et unikt program til dig.

De efterfølgende konsultationer aftales individuelt, men ligger oftest med 1-2 måneders mellemrum.

Jeg anbefaler altid minimum 3 konsultationer.

streg1

Hvorfor mindst 3 konsultationer?

Jeg går ikke ind for kortvarige diæter, kure eller quick-fixes. De virker ikke.

I det lange løb i hvert fald.

Jeg tror på regulære livsstilsændringer og den slags sker (desværre) sjældent over en nat eller i løbet af én konsultation. Det kræver ofte lidt mere tid og derfor flere konsultationer, så vi kan lave ændringerne i et passende tempo – og løbende justere din plan.

Livsstilsændringer betyder ikke (nødvendigvis), at du skal leve uden den ene, den anden og den tredje madvare resten af dit liv. Livsstilsændringer er heller ikke lig askese eller fanatisme. Som jeg ser det handler livsstilsændringer om at ændre på dårlige og drænende vaner OG indføre sjove, nærende og velsmagende alternativer.

streg1

Hvad koster det?
Første konsultation varer 1 ½ time og koster 950 kroner.

Efterfølgende konsultationer varer 1 time og koster 750 kroner.

Køber du et forløb på 3 konsultationer og betaler hele molevitten første gang, sparer du 300 kroner og får det for 2150 kroner.

streg1

Skal jeg påregne andre udgifter?

Jeg kan ligeså godt være ærlig og sige: højst sandsynligt…

Det kan være ekstra udgifter til mad, kosttilskud og – i enkelte tilfælde – funktionelle tests.

streg1

Noget for dig? Eller dit barn?

Du er velkommen til at skrive og spørge på nanna (snabela) stigel.dk

streg1

Konsultationerne foregår her:

Center for Ernæring og Terapi, Ryesgade 27B, Baghuset, 1. sal, 2200 København N (NY adresse!).

Og du er også hjerteligt velkommen til bare at booke en tid gennem Susan på 38 33 10 99 eller cet@cetcenter.dk

streg1

Betingelser

Konsultationer skal ændres eller afbookes senest 24 timer inden ellers opkræves det fulde beløb.