Orv! Jeg glæder mig til et par fridage – starter fra lige om lidt.

Så god påske herfra til dig og dine!

happyeaster

 

Glæder mig nu også til alt det spændende der skal ske efter påske. Du kan læse mere om det her.

 

 

… der er bare ikke så mange, der taler højt om det.

“I takt med antallet af negative graviditetstests stiger, flytter ensomheden og stressen ind.” Sådan har en klient engang formuleret det meget rammende for mig.

Hun følte sig mutters alene på sin fertilitetsrejse.

Veninderne havde fået børn og var optaget af deres små poder. Manden var ved at være træt af at tale om børn, frugtbare perioder og at have ‘pligtsex’. Og både mors og svigermors velmenende råd og drømme om bedstemoderstatus kunne hun ikke rumme.

Så hun sad alene med bekymringer, frustrationer og stress over, at den graviditet hun havde drømt om i årevis, bare ikke indfandt sig.

Det interessante er, at hun langtfra er alene. Den dag i klinikken kom der lige efter hende en ny klient med fertilitetsproblemer.

Tænk hvis de kunne bruge hinanden, tale sammen, udveksle erfaringer, frustrationer og tanker. Og alene den vej få afløb for noget af al den stress, der for de fleste er forbundet med fertilitetsproblemer og som paradoksalt nok også sætter en kæp i hjulet for fertiliteten.

Ovenstående iagttagelse og tanker samt ikke mindst den forskning, der peger på de mentale slagsider af fertilitetsproblemer, er en af grundende til, at jeg har fået lyst til at lave gruppeforløb for kvinder, der gerne vil være gravide.

Et forløb hvor du ikke sidder alene, men er en del af et nærende fællesskab – og samtidig tager syvmileskridt i retning af en mere frugtbar krop. Og et forløb hvor du får det bedste fra både skræddersyede forløb (1:1 konsultationer) og gruppens støttende fællesskab.

Jeg kalder forløbet FertilityCircle – og du kan læse mere om det her.

(Vi starter i øvrigt op den 24. april. Hvis du reserverer plads inden den 10. april sparer du 750 kroner)

 

fertilitycircle2

 

 

Jeg har længe haft en selvforståelse af, at jeg fungerer bedst alene.

Jeg har sågar længe haft et billede med et Benny Andersen citat hængende på min væg, hvor der står: “… der er ikke spor i vejen jeg er egentlig bedst, når jeg er helt alene.”

Og jeg kan VIRKELIG godt lide at være alene .

Men … hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg også, at når jeg skal flytte mig ud af min comford-zone og fx ændre på mine allermest indgroede vaner og mønstre (jeg nævner i flæng kostvaner, motions eller meditationsvaner, mønstre i mit indre liv, vaner i forhold til hvordan jeg arbejder … you name it), så er det trygt at være alene, men nogle gange også for trygt. Dér hvor der begynder at ske noget for mig og hvor jeg for alvor tager syvmileskridt, er når jeg committer til en gruppe, går gennem processen i samspil med andre mennesker og nyder godt at den opbakning og støtte en gruppe kan tilbyde.

Den erfaring har jeg fået lyst til at implementere i min virksomhed.

Jeg har rigtig mange 1:1-konsultationer. Og jeg elsker virkelig 1:1-kontakten og ikke mindst muligheden for at skræddersy programmer til den enkelte. Men jeg har også længe haft en drøm om at skrue længere gruppebaseredeforløb sammen (uden at misse de skræddersyede programmer, der ligger i 1:1-konsultationerne).

Og forleden faldt brikkerne på plads. Det er til dig, der gerne vil være gravid.

Jeg kalder det FertilityCircle. Og du kan læse meget mere om det her.

fertilitycircle2

Hvad er din erfaring: Flytter du dig mest, når du er i en gruppe eller er på egen hånd?

 

 

 

 

Sådan slutter en mail, jeg fik forleden fra en klient.

Hun havde været i ernæringsterapi en gang (= 950 kr.) og skrev efterfølgende:

“Jeg ved ikke om, du plejer at få en tilbagemelding uden opfølgende konsultation, men jeg kan lade vær’ med at fortælle dig, at allerede efter et par dage havde jeg det meget bedre. Vildt!

Jeg har mere energi etc. end jeg har haft i årevis. Og jeg blev ikke syg i Spanien denne gang som jeg ellers altid plejer”.

Altså … Jeg bliver så inderligt glad! Og det er mails som denne og afbud som disse, der får mit ernæringsterapeutiske hjerte til at banke endnu mere passioneret.

Så selv tak herfra !

Jeg får ret ofte spørgsmålet om, hvad det er ernæringsterapi i grunden kan bruges til. Derfor begynder jeg også at redekorere min hjemmeside indenfor nærmeste fremtid, så det (forhåbentlig) bliver lidt mere tydeligt, hvad jeg bedriver. Men ind til da kan nysgerrige læsere (måske) blive klogere herinde, hvor jeg har samlet et lille udsnit af cases.

Mails som ovenstående sætter også andre tanker igang. For tænk hvis det offentlige sundhedssystem turde tænke i functional medicine og ernæringsterapi. Ikke som erstatning for konventionel behandling, men som et værdigt supplement. Jeg tror, der ville være penge at spare. For alles vedkommende. Det har jeg skrevet lidt om her i relation til fertilitet.

Ha’ en smuk tirsdag! (Wauw, sikke et vejr!).

 

 

 

76.413 kroner.

Så meget har det offentlige i gennemsnit betalt til fertilitetsbehandlinger, for hver gang indsatsen munder ud i en nyfødt baby. Læs med her.

Det er alligevel en god sjat danske dollars.

Det er en lidt spøjs ting at gøre et barn op i penge. Det kan man ikke som forældre. Og min første tanke er, at hver en krone er givet godt ud til de skønne børn, der er kommet ud i den anden ende.

Men som samfund kan det selvfølgelig være relevant at kigge på økonomien i den slags.

Og de 76.413 kroner får mig alligevel til at tænke lidt over sagerne.

I hvert fald kunne det være hamrende interessant at undersøge, hvad det faktisk ville koste samfundet at implementere de naturlige og kostbaserede principper bag Foresight Preconception hos de par, der har svært ved at få børn.

Foresight Preconception programmet er oprindeligt tiltænkt par, der gerne vil optimere kroppen til graviditet. Det viste sig bare lynhurtigt at være usædvanligt effektivt for par, der ikke kunne blive gravide.

I al sin enkelthed går programmet ud på, at optimere kroppen, udrense den for gammelt skidt og rette op på ubalancer, så den er toptunet til at videregive liv. Ingen petriskåle, ingen kunstige hormoner og ingen sprøjter.

Men masser af nærende mad, målrettede tilskud og et par justeringer på livsstilskontoen er metoderne.

Og selvom mange ryster på hovedet af Foresights metoder, så ser de altså ud til at virke. Således er deres succesrate på 89,9% for de par, der har gennemgået hele programmet. Jeg sætter lidt statistik ind nederst i indlægget for de nysgerrige.

Det er jo imponerende tal.

Så imponerende at jeg fik fløjet kvinden bag det hele Belinda Barnes til Danmark en kold januardag i 2012 for at holde foredrag på Danske Ernæringsterapeuters Ajourføringsseminar. Det kom der dette uskarpe (og lidt cheasy mig-og-mit-idol) foto ud af:

belinda barnes nanna stigel foresight preconception

Belinda Barnes stifter af Foresight Preconception og Nanna Stigel ernæringsterapeut

… Og selvfølgelig en masse fagligt input og inspirerende snakke før, under og efter foredraget!

I mit arbejdet med naturlig fertilitet tager jeg afsæt i principperne fra Foresight Preconception. Du kan læse mere om det her.

Og det slår mig, at mine klienter – ud over at blive gravide – også for en stor del slipper af med en række andre gener som fx træthed, dårlig fordøjelse, migræner, dårlig søvn, uregelmæssige menstruationer, normaliseret stofskifte, hormonelle ubalancer osv. osv. Altså (måske) nogle af de ubalancer, som faktisk gjorde det svært at blive gravide.

Så kan det gøres bedre ?

JA! Det tror jeg virkelig det kan! Fertilitetsbehandlinger kan være en god hjælp til dem, der virkelig har brug for dem.

Men jeg tror på, at vi kan gøre en kæmpe forskel for fertiliteten gennem kost- og livsstil. Det er også min erfaring.

Jeg tror på, at hvis vi for alvor vil hjælpe den store gruppe af mennesker i Danmark, der har svært ved at få børn (hvert 5.-7. par), så bliver vi nødt til at indse, at fertilitetsproblemer ikke opstår som mangel på fertilitetsbehandling, men er et resultat af ubalancer i kroppen.

Jeg tror på, at vi skal arbejde på at identificere ubalancerne – og gøre noget ved dem, i stedet for kun at ’symptombehandle’ med heftige hormonkure, reagensglas og manuel befrugtning.

Jeg tror på, at vi skal bevare et holistisk blik på fertilitet – og ikke blot anskue nedsat fertilitet som et resultat af fx stigende alder. Fertilitet er et ekstremt komplekst felt og alle aspekter af livet bør efter min overbevisning tages i betragtning: Lige fra kost og livsstil til sygdomshistorie, potentielle næringsmangler, miljømæssige påvirkninger og stressniveau.

Jeg tror på, at vi kan hjælpe ulykkelige barnløse par med at blive lykkelige forældre, hvis vi giver dem kraften tilbage, troen på, at de selv kan gøre noget for at forbedre fertiliteten og værktøjerne til faktisk at gøre det.

Og jeg ved at jeg har hjulpet rigtig mange på deres rejse mod drømmebarnet.

Så er det sagt.

 

Til dem der er interesseret i tal og statistik er er her par tankevækkende tal fra Foresight Preconception:

These are the latest statistics from our 2002 – 2009 research.

Group 1: 1578Couples completed the full Foresight programme.1417 Babies were born. 89.8% success rate. There were 52 pairs of twins and 3 sets of triplets. There were 42 miscarriages (2.96%). Only 2 of the single births were premature.

Group 2: 518 Couples did a part of the programme, but did not complete it. They had 358 babies. 69.1% success rate .Of these there were 39 miscarriage, (7.53%).There were 37 pairs of twins.

The average birth weight for single births was 7lb 10¾oz.The average birth weight for twins was 5lb 15¼oz.Average triplet weight 3lb 10½oz.Our percentage of miscarriages, both groups together, was 3.86%.

Prior to coming to Foresight our population had 2,383 failed IUI, 3,004 failed IVF and 1,081 failed ICSI .

The national rate for miscarriage is 25%.

For at gennemføre et decideret Foresight Preconception program kræver det et individuelt forløb. Læs mere her.

 

 

Måske har du læst mit blogindlæg fra i forgårs om søvn?

Måske kunne du også svare ‘ja’ til, at du har vanskeligheder ved at falde i søvn eller vågner flere gange om natten?

Her er fem fif til, hvordan du kan få en bedre søvnhygiejne:

  1. Sov i et helt mørkt rum (brug gerne mørkelægningsgardiner) og luft ud inden sengetid eller sov med åbne vinduer.
  2. Gå i seng mellem 21 og 23.
  3. Undlad at tænde lys, hvis du vågner om natten. Lys blokerer nemlig for produktionen af søvnhormonet melatonin (hvis du ikke kan se noget i mørket, kan det være fordi, du mangler A-vitamin, men det er en helt anden blog-historie).
  4. Lad være med at sove med mobiltelefonen ved din side (køb et almindeligt batteridrevet vækkeur, hvis du har brug for den slags) og sluk gerne det trådløse internet.
  5. Undlad at drikke kaffe eller andre koffeinholdige drikke efter klokken 16/17-stykker eller smid eventuelt alt koffeinholdigt på porten i en periode for at se om det hjælper på dine søvnproblemer.

 

… Og driller søvnen stadig, kan det være tid til at overveje stressniveauet, men også hvad du spiser.

Du kan nemlig spise dig til både god og dårlig søvn. Vidste du det?

Hvad er dine bedste fif til en god søvn? Del gerne.

Og sov sødt!

 

I weekenden holdt jeg fertilitetsworkshop – og ud over at fortælle om frugtbar mad, fertilitetsrøvere og fertilitetsproblemer i et functional-medicine-perspektiv, så er der ét helt centralt og måske næsten gammeldags råd, jeg sender deltagerne hjem med:

Godnat og sov godt! 

Eller “så gå dog i seng!”. Søvn er ikke alene vigtigt for vores energiniveau, det er også afgørende for bl.a. harmoniske hormoner, velfungerende immunsystem og evnen til cellereparation. Alt sammen vigtige parametre, når vi gerne vil være gravide. Både for mand og kvinde.

Men også vigtigt i det hele taget! Og det kan du læse et aldeles fint indlæg om på Berlingskes livsstilsside af Chris MacDonald . Læs med her.

Hvis du har søvnproblemer (svært ved at falde i søvn, vågner alt for tidligt eller flere gange om natten), så er det måske tid til at give din søvn et eftersyn og finde ud af, hvorfor du har problemer på den front.

Er det blodsukkeret (og insulin) der driller? Er der forhøjede stress hormoner? Er det second-peak af den kaffe, du drak i eftermiddags? Er dine organer på overarbejde? Eller hvad er det, der gør, at du ligger søvnløs?

 

IMG_3986

 

Billedet er taget med Instagram – og du kan følge mig på: instagram.com/nannastigel, hvis du har lyst. Her deler jeg visuelle glimt fra hverdags- og arbejdsliv. Vi ses!

Skærmbillede 2014-02-17 kl. 12.04.25

Så hvad kan du i grunden gøre for mig?” Det spørgsmål møder jeg rigtig ofte. Med god grund. For Spis dig gravid (og sikkert også alle andre bøger baseret på KISS-kosten) er på en række punkter en virkelig udmærket bog.

Men …

Min erfaring er, at den er god for nogle. Ikke alle. Fx har jeg efterhånden set en del klienter, der troligt har spist efter principperne bag KISS-kosten  og (måske) også fået det bedre på nogle punkter, men desværre får de fordøjelsesproblemer eller uren hud af kosten eller de er stadigvæk ikke blevet gravide.

Det betyder ikke, at der er noget galt med KISS-kosten (står i øvrigt for Klinisk InSulin Sænkende kost). Slet ikke.

Men måske er det noget andet eller mere, der skal til for netop denne kvinde eller dette par.

Min erfaring er, at KISS-kosten kan optimere fertiliteten hos nogle, mens det for andre bare ikke er nok eller det rigtige.

Og jeg tror på, at vi bliver nødt til at forstå fertilitetsproblemer som et mere komplekst fænomen.

Ind imellem (og rigtig ofte) er der insulinrelaterede problematikker på spil (fx ved PCOS), men det er ikke altid så enkelt.

Næringsstofmangler, fordøjelsesproblemer, immunologiske problematikker, skjulte fødevarereaktioner, stress (både mental og fysisk) er blot nogle af de andre funktionelle ubalancer, der kan være på spil, når fertiliteten driller.

På workshoppen Boost din fertilitet med yoga og mad fortæller jeg mere indgående om ovenstående. Nysgerrig? Læs med her.

Og hvis du allerede nu tænker: ”Stik mig et skræddersyet program”, så er det HER, du skal læse mere.

 

PS. kig herind om en uges tid. Så er der mere nyt til dig, der gerne vil være gravid.

 

 

Boost din Fertilitet’-workshoppen gav mig først og fremmest et fokus på, at jeg selv kunne gøre noget. Fertilitetsbehandling kan være hårdt ved humør og følelser, og man skal huske at tage spray, piller og stikke sig på bestemte tidspunkter. Til min historie hører også, at jeg havde et barn i forvejen, og at jeg havde været i fertilitetsbehandling i 1½ år forinden. Jeg vidste, at jeg kunne blive gravid, men også at mine æg var meget dårligere end ved første barn.

Med hjælp fra Trine og Nanna fik jeg mit eget lille projekt sideløbende med behandlingen. Nemlig yogaøvelserne og kosten. Det er jo altid svært at sige, hvad der gjorde udslaget. For mig generede workshoppen en positiv energi og troen på, at min krop var mere klar. Jeg plukkede ud, hvad jeg syntes passede til mig. Så jeg spiste mineraler og vitaminer ud fra Nannas forslag, ændrede kosten lidt og lavede yogaøvelserne, vi fik af Trine, næsten hver dag.

Jeg blev gravid i forsøget efter workshoppen.”

 

Sådan skrev Pernille der i dag er mor til den her nutling:

 babypernille

Lørdag den 22. Februar afholder Trine Hedegaard (den kloge kvinde bag Yogini Yoga) og jeg workshoppen Boost din Fertilitet med yoga og mad igen.

Jeg glæder mig allerede som et lille barn. For mig giver det nemlig så meget mening at få lov at hjælpe kvinder på deres fertilitetsrejse.

Til denne workshop kan du helt exceptionelt vælge, om du bare vil deltage på yoga-delen eller mad-delen. Og egentlig tror jeg, at det bliver sidste gang, vi tilbyder det. Vores erfaring siger nemlig at det er synergien mellem de to elementer, der giver succes (og positive graviditetstests).

 

 

 

For et par dage siden skrev jeg følgende på min firma-facebook-profil:

Skærmbillede 2014-01-31 kl. 09.48.32

 

Jeg bad selvfølgelig omtalte klient om lov til at bruge hendes oplevelse som case. Det var hun absolut med på – og her er hvad hun bl.a. svarede:

“[....] Jeg synes klart der skal være mere fokus på åbenheden omkring hvor forskellige kroppe er, og at der findes andre brugbare metoder til at hele kroppen på end det konventionelle systems. Jeg har oplevet en grundlæggende mistro rundt omkring, når jeg fortæller, hvad jeg har oplevet. Simpelthen fordi det ikke følger mainstream og det etablerede systems retningslinier. Så det er ikke kun læger. Det gælder også “almindelige” mennesker.”

Især det sidste hun skriver, satte nye refleksioner igang. For når jeg summerer op på de mange klienter, jeg har haft i årenes løb, så er det sjældent lægen, der er den primære modstand for at lave ændringer i kosten.

Det er rigtig ofte de nære omgivelser: familie, venner, veninder, kollegaer (her har jeg taget klienternes indre (egen) modstand ud af ligningen, som selvfølgelig også ofte er en med/modspiller).

Rigtig mange af de klienter, jeg ser, døjer med årelange fordøjelsesproblemer, fertilitetsproblemer, kroniske hudproblemer, tilbagevendende svamp, hyppige hovedpiner, lav energi, overvægt eller undervægt. Det er de færreste, der kommer for ‘bare lige at få tjekket om de spiser efter den perfekte og mest up-to-date kosttrend.’

Derfor skal der ofte også offensive kostinterventioner til. Det er (desværre) ikke alle, der kan nøjes med at spise lidt flere grøntsager. Eksempelvis er der en del, der – for en tid eller for altid – bliver nødt til at eliminere visse fødevarer og her begynder det at blive vanskeligt.

Men ofte er det vanskelige ikke, at undgå en bestemt fødevare som sådan. Besværligt, jo, men det jeg hører igen og igen er, at det vanskelige er at skulle gøre det i sociale sammenhænge (igen er klienternes egen modstand mod at være anderledes/speciel/ besværlig taget ud af ligningen – selvom den også er nok så interessant): “Jamen jeg vil ikke være til besvær”, “Jeg orker simpelthen ikke alle de spørgsmål”, “de andre sidder og ryster på hovedet af min mad”, “Ej, jeg vil altså ikke være en af dem, der altid skal have noget specielt. Det er jo dem, vi griner af blandt mine kollegaer”, “min mand synes det her er så mærkeligt og støtter mig overhovedet ikke”, “mine venner synes simpelthen jeg er så mærkelig”. Alt sammen eksempler på, hvad jeg hører i min praksis.

Igen må jeg sige: Det undrer mig.

Så hermed også et slag for også at bevare nysgerrigheden, åbenheden og ydmygheden for, hvad vores nære oplever på egen krop og respekten for deres (kost)valg i retningen af at få det bedre ♥.

 

PS. Jeg oplever selvfølgelig også det modsatte: Venner og familie der bakker op med både nysgerrighed og konkret hjælp. Ligesom jeg oplever flere og flere læger, der både er nysgerrige og interesserede, ja ligefrem selv henviser deres patienter til mig (bare lige for at få det på plads :-) )