Fertilitet er ikke kun kvindens anliggende. Heller ikke når der er knas med fertiliteten.
Selvom jeg oftest ser kvinder i mine 1:1 Konsultationer og workshoppen Boost din fertilitet kun er for kvinder, så må vi ikke glemme, at ligesom der skal to til en tango, så skal der også to til at producere et barn.
Og her må vi ikke overse mændenes vigtige rolle. Det er trods alt 50% af arvematerialet, de skal levere.
Det ser desværre ikke for godt ud med den danske mands sædkvalitet. Faktisk viser 61 undersøgelser i perioden fra 1931-1991, at mænds sædkvalitet er faldet med cirka 50%. Det er der mange årsager til. Mere om dem i et andet blogindlæg.
Heldigvis er der ofte en hel del vi kan gøre for at forbedre sædkvaliteten. Og det er sjældent raketvidenskab … snarere små håndgribelige ændringer i kost og livsstil samt et par kosttilskud til at speede processerne op.
Derfor anbefaler jeg også altid kvinderne i mine 1:1 konsultationer at tage deres bedre halvdel under armen og med til konsultationerne. Ligesom der er en tilskudsguide til mændene i Fertilitetsguiden Klar-Parat-Gravid, som deltagerne på workshoppen Boost din Fertilitet får med hjem.
Forleden skrev en glad nybagt mormor til mig. Hun linkede til denne artikel på Sund Forskning og det mindede mig om, at nu var det vist ved at være tid til at skrive et nyt indlæg herinde.
Artiklen handler netop om sædkvalitet og vigtigheden af mikronæringsstoffer, når vi taler om sædkvalitet. Læs den selv.
Og hvis du vil have en mere detaljeret guide til mikronæringsstoffer til både dig og din mand, så afholder Trine og jeg workshoppen Boost din Fertilitet nu på lørdag den 2. november. Læs mere her.
Lørdag den 7. september afholder Trine Hedegaard og jeg igen workshoppen Boost din Fertilitet med yoga og mad.
Hvis du bare vil læse mere om den, så smut direkte herhen.
Ellers kan du læse nedenfor, hvad en kursist skrev tilbage nogle måneder efter, hun havde deltaget på workshoppen:
“Jeg kunne i den grad bruge workshoppen til noget. For det første havde jeg efter 1,5 år i fertilitetsbehandling brug for at føle, at der var noget – både i forhold til kost og motion – jeg selv kunne gøre for at booste min fertilitet. Og det fik jeg i den grad med mig hjem!
Jeg har efter workshoppen tænkt meget over at få mere protein og især sunde fedtstoffer ind i min kost. Og nu har det givet bonus. Jeg er gravid i 12. uge. Og man må da sige, at jeg fik boostet min fertilitet godt og grundigt, for der er ikke kun 1, men hele 2 små vidundere i min mave!
Jeg kan jo aldrig nogensinde få vished om, hvorvidt kosten var det som gjorde udslaget. Men for mig havde det kæmpe betydning for min mentale indstilling at føle, at jeg selv kunne gøre noget. Så tusind tak for workshoppen og ikke mindst fertilitetsguiden!”
Ovenstående er blot en ud af mange glade tilbagemeldinger, vi har fået fra tidligere kursister. Og mens vi bladrer vores mails igennem for at finde de fine svar, kan du – hvis du altså har brug for at give fertiliteten et lille kærligt puf i den gode retning – tjekke workshoppen ud HER.
“Efter en måned (efter første konsultation) var mine mørke rander under øjnene forsvundet, jeg følte mig mindre slidt og træt, min hjertebanken var fuldkommen stoppet (!), jeg havde færre menstruationssmerter og minus oppustethed.
Jeg har siden set Nanna to gange og nærmest sagt farvel til mine stress- og angst symptomer, PMS’en er stort set væk, jeg føler mig vågen og glad igen, min fordøjelse er stabiliseret, og jeg er lige så langsomt begyndt at tabe mig.”
Sådan skriver en af mine klienter herinde.
Hun gik til ernæringsterapi, fordi hun altid var træt, følte sig oppustet og slidt. Desuden havde hun svært ved at holde humøret oppe og havde konstant hjertebanken, uro, stress, angst og søvnproblemer. I tillæg havde hun problemer med svamp, PMS og blev ofte syg.
Du kan læse mere om hendes erfaringer her, hvor jeg har samlet et par klientcases til dig, der gerne vil vide lidt mere om, hvad ernæringsterapi egentlig er og kan.
Jeg møder nemlig rigtig mange mennesker på min vej, der møder mig med et stort spørgsmålstegn, når jeg siger, at jeg er ernæringsterapeut. Så jeg har sat mig for at forklare det på en nede-på-jorden-måde med en stribe referencer.
Men du kan også få den mere langhårede forklaring her.
Eller klar besked på 5 skarpe spørgsmål her.
Og … nåe, ja:
Så kan du selvfølgelig læse om, hvad en 1:1 konsultation i ernæringsterapi går ud på og bestille tid lige her.
Min ældste datter (og jeg selv i øvrigt) har en stor svaghed for pandekager.
Og i weekenden fik hun mig overtalt til at hive støbejernsstegepanden frem og kombinere disse ganske udmærkede morgenmadspandekager.
Forrygende til en søndagsbrunch eller almindelig hverdagshygge.
Helt utroligt nemme at lave og dejligt mættende.
Server dem fx med peanutbutter, banan i skiver og kokosdrys ovenpå. ELLER mos en banan og bland den med en spsk tahin og server til.
Der bliver cirka 5-6 små tykke pandekager ud af nedenstående portion. Så lav den endelig dobbelt, hvis I er flere end 2-3 personer.
Det skal du bruge:
1 most banan
1 stort æg
15 g kokosmel
1 knsp vanilje
2-3 spsk boghvedemel
1/2 tsk salt
1 tsk kanel
Sådan gør du:
Mos bananen. Rør ægget i. Kom kokosmel, vanilje, boghvedemel, salt og kanel i blandingen og pisk det godt igennem med en gaffel.
Hvis du ikke spiser mælkeprodukter så steg i kokosolie ellers kan der være en smagsmæssig fordel ved at stege dem i rent økologisk smør, synes jeg.
God morgen og god appetit!
Ps. De er i øvrigt glutenfri, sukkerfri og mælkefri (hvis du steger i kokosolie), hvis du af den ene eller anden årsag ikke er til den slags.
Enkelte læsere har spurgt, om ikke jeg kunne linke til artiklen om spiseforstyrrelser og ernæringsterapi her på bloggen. Læs eventuelt mere her.
Nu har jeg fået den som pdf.
Du kan hente den ved at klikke her.
(Beklager det – efter min mening – lidt upassende billede. Ikke mit valg)
Eller finde artiklen i den seneste udgave af Sund Forskning, som fås gratis i de fleste helsekostforretninger.
God læselyst!
Ps. Har i øvrigt opdateret inspirationssiden med nye opskrifter fra Sund Forskning og Boost. Kig derind, hvis du har lyst, altså.
I februars udgave af Sund Forskning har jeg i samarbejde med min kollega Tine Grandjean forfattet en artikel om spiseforstyrrelser og ernæringsterapi.
Både Tine og jeg er tilknyttet Abegg og Bro – Center for Spiseforstyrrelser samt Center for Ernæring og Terapi, hvor vi netop behandler mennesker med spiseforstyrrelser – i tæt tværfagligt samarbejde med psykoterapeuter og kropsterapeuter.
Artiklen tager fat på emnet, og her får du en lille smagsprøve:
“Ernæringsmæssig genopbygning er afgørende for en succesfuld behandling af spiseforstyrrelser. Derfor bør kostvejledning altid gå hånd i hånd med den psykoterapeutiske behandling af en spiseforstyrrelse.
Ernæringsterapi til mennesker med en spiseforstyrrelse har fokus på at sammensætte en mere balanceret kost for klienten, men også på at genoprette de ubalancer, der er opstået som følge af en spiseforstyrrelse – eller som måske ligefrem har udløst spiseforstyrrelsen.”
Hvis du har interesse i emnet, kan du som sagt finde resten af artiklen i februars udgave af Sund Forskning. Altså hvis du faktisk KAN finde artiklen. Den er nemlig lidt svær at få øje, da den er tæt flankeret af en del annoncer og pyntet med et (efter min mening) lidt upassende billede.
Men altså den er på side 33-34.
Og den er værd at læse. Synes jeg, naturligvis.
Jeg satser på at lægge artiklen ind på denne inspirationsside i løbet af de kommende uger.
Ps. Vidste du i øvrigt at cirka hver 4. unge kvinde udviser risikoadfærd i forhold til udviklingen af en spiseforstyrrelse?
… Og alle os andre fattigrøve.
Det er ikke billigt at købe madvarer. Og da slet ikke hvis man vil have dem i en god (økologisk) kvalitet.
Personligt kan jeg ikke prale af en prangende økonomi, til gengæld vil jeg driste mig til at prale af, at der næsten altid er et rødt Ø eller biodynamisk mærke på de madvarer, jeg køber til familien herhjemme.
Det røde Ø rimer ikke altid på slatten Ø-konomi. Og så dog. For med lidt kreativ tænktning, økonomiske indkøb og genanvendelse af rester, kan der godt blive råd til både sundhed og økologi på tallerkenen.
Det er tanken bag de opskrifter, madplaner og fif, jeg leverer til det nye magasin i din helsekost, BOOST.
Tjek det ud.
Især kan jeg anbefale opskriften på Lam med danske rødder og indiske krydderier. Herhjemme er den en hitter til både børn og voksne. Mon ikke jeg også smider den på bloggen en af dagene.
Jeg har samlet lidt af hvert herinde på en ny inspirationsside.
Blandt andet en stribe af de artikler, jeg har lavet til magasinet Sund Forskning inklusiv opskrifter på alt lige fra Græsgrønne Falafler og Solgul Humus til Dahl for de dovne og Nutty Æblekage.
Som lovet forleden får du her alle tiders julegodbidder med sundhedsbonus.
Søde små sager uden sukkerchok, men med masser af smag fra klassiske julekrydderier og gode fedtsyrer fra vidunderlige valnødder.
Nok har jeg nået at bage dem, men ikke at tage et hæderligt billede (Og nej … det foto, der er i Sund Forskning, er ikke et resultat af min evigt uskarpe Iphone-linse, men et fotografi der vist er indkøbt til brug i magasinet. Jeg leverer kun tekst og opkrifter), så jeg genbruger lige billedet fra i onsdags.
Nå, til opskriften. Inden du og alle andre læsere er drysset på juleferie.
Det skal du bruge:
200 g mandler
200 g valnødder
130 g dadler
1 tsk vaniljepulver
2 tsk kardemomme
3 tsk kanel
1 1/2 tsk nellikepulver
1 tsk allehånde
1 tsk bagepulver
Skal og saft af 1 øko appelsin
4 æg
Fyld: evt. hakkede tørrede abrikoser.
Sådan gør du:
Kom nødder og mandler i en foodprocessor og kør dem til mel.
Kom så alle de øvrige tørre ingredienser i og kør en omgang mere.
Så er det i med dadler, appelsinskal, appelsinsaft i. Derefter 1 æg af gangen til det bliver til en lind og luftig masse.
Rør hakkede tørrede abrikoser i. Ikke med kniven på foodprofessoren, men med en ske eller lignende aggregat.
Op i muffinsforme og bag ved 170 grader i cirka 20 minutter.
GLÆDELIG JUL!
Det kommer bag på mig hver år.
At julen står for døren.
I år ikke mindst.
Jeg er ikke typen, der planlægger adventskrans i november, pynter hele hytten op 1. december, dypper kilovis af marcipan i chokolade og som bare må klippe julehjerter hver søndag i advent (du husker måske farisær-julen sidste år).
Men vi har da både fundet en nissesok frem, købt et juletræ og nu… bagt julemuffins.
Opskriften finder du både i denne måneds udgave af Sund Forskning og… her på bloggen en af de kommende dage (i hvert fald inden juleaften).
